Historien om Graasten Slotskirke

Graasten Slotskirke er blandt de eneste bevarede bygninger fra det oprindelige Graasten Slot, der nedbrændte i 1757.

Graasten Slotskirke. Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen ©

Graasten Slotskirke er indrettet i Slottets nordfløj. Kirken stammer fra ombygningen af det oprindelige slot i 1700-tallet og kirken har siden 1851 fungeret som sognekirke

Kirkerummet er blandt andet udsmykket med en stor barokaltertavle, der dækker endevæggen fra gulv til loft. Altertavlen er udsmykket med skulpturer og malerier samt søjler der er rød- og hvidmamoreret. 

Stukloftet er udsmykket med engle og puttier på en lyseblå himmelbaggrund. Graasten Slotskirke er ligeledes smykket med malerier, hvor 75 af de oprindelige 80 malerier i dag bevaret. Antageligt kan malerierne inddeles i seks forskellige grupper (kunstnere/værksteder), ud fra forskelle i materialevalg og maleteknik samt stilistiske forskelle.

H.M. Dronningen har fra den 15. juli 2017 haft residens på Graasten Slot og vil i morgen den 29. juli 2017 overvære koncert med Musica Ficta ved dirigent Bo Holten i Graasten Slotskirke.