H.K.H. Kronprinsen planter 50-års fødselsdagstræ
Onsdag 31. oktober 2018 tager H.K.H. Kronprinsen det første spadestik til det hul, hvor et 12 meter højt egetræ, der med tiden bliver op til 25 meter højt og 12 meter bredt, bliver plantet midt i Aarhus på Frederiks Plads, der er opkaldt efter Kronprinsen selv.
Egetræet er en gave fra Aarhus Kommune i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag i maj. At netop et træ blev givet til Kronprinsen er ikke en tilfældighed. Kronprinsen har nemlig siden 1988 været protektor for foreningen Plant et Træ, der siden 1988 har plantet mange enkelttræer, frugtplantager ved børneinstitutioner, undervisningsskove, alléer og mindetræer fordelt over hele landet.
Den store eg kommer fra Kortegards Planteskole på Fyn. Det er omkring 30 år gammelt og vejer 7,5 tons.