H.K.H. Kronprinsessen deltager i FN’s Generalforsamling i New York
Den 23.-25. september 2018 rejser H.K.H. Kronprinsessen til New York i USA for at deltage i FN’s Generalforsamling (UNGA73).
Under opholdet i New York vil Kronprinsessen deltage i en række arrangementer og møder i forbindelse med FN's Generalforsamling.
Program
Women Deliver-reception
Kl. 18.00
Kronprinsessen deltager i og taler kort ved Women Deliver-reception. Women Deliver er en global organisation, der fokuserer på piger og kvinders rettigheder og sundhed. Kronprinsessen var protektor for den seneste store Women Deliver konference, der fandt sted i København i 2016. Kronprinsessen er derudover Influencer for Women Deliver’s Deliver-for-Good kampagne.
Middag
Kl. 19.30
Kronprinsessen deltager i middag hos Danmarks FN-ambassadør Ib Petersen.
Åbning af Henning Larsens nye kontorer
Kl. 8.15
Kronprinsessen deltager i åbningen af arkitektfirmaet Henning Larsens nye kontorer i New York.
International Center for Research on Women arrangement
Kl. 12.00
Kronprinsessen deltager i og taler ved International Center for Research on Women’s (ICRW) session på “Concordia Summit”. Sessionen har temaet "Empowerment af kvinder". ICRW er en førende organisation inden for forskning inden for køn og ligestilling. Kronprinsessen er en del af ICRW’s Leadership Council.
FN’s Befolkningsfonds arrangement ”Protecting the health and rights of women and girls affected by conflict”
Kl. 13.15
Kronprinsessen deltager i og taler ved FN’s Befolkningsfonds (UNFPA) arrangement ”Protecting the health and rights of women and girls affected by conflict” med særligt fokus på kvinder fra Sydsudan og Yemen. Kronprinsessen er protektor for FN’s Befolkningsfond, der er en international udviklingsorganisation, som arbejder for at fremme kvinders, mænds og børns ret til sundhed og ligeværd.
Møde med FN’s Befolkningsfonds eksekutivdirektør
Kl. 14.45
Kronprinsessen deltager i et møde med FN’s Befolkningsfonds (UNFPA) eksekutivdirektør Dr. Natalia Kanem.
Netværksarrangementet ”Denmark: It’s more than a small country – It’s a BIG idea”
Kl. 18.00
Kronprinsessen deltager i netværksarrangementet ”Denmark: It’s more than a small country – It’s a BIG idea” med deltagelse af blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen, danske virksomheder m.fl. Formålet med arrangementet er at støtte op om danske virksomheders eksportindsats i USA og inddragelse i opfyldningen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
FN’s Befolkningsfond og Dansk Flygtningehjælps arrangement ”Collective call to protect women and girls on the move”
Kl. 7.30
Kronprinsessen deltager i og taler ved FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og Dansk Flygtningehjælps arrangement ”Collective call to protect women and girls on the move”.
Prisoverrækkelse
Kl. 8.20
Kronprinsessen overrækker en pris til vinderne af kunstkonkurrencen ”Turning the tide of the NCD pandemic through youth-led action”.
Åbning af FN’s Generalforsamling
Kl. 9.00
Kronprinsessen deltager i åbningen af FN’s Generalforsamling (UNGA73).
State of Green/Dansk Industri “Circular High Level event”.
Kl. 16.30
Kronprinsessen deltager i State of Green/Dansk Industri “Circular High Level event”.