Kolonnaden blev bygget i 1794 kort efter, at Christiansborg Slot var nedbrændt og Christian 7. havde købt to af Frederiksstadens adelspalæer til sig selv og Kronprinsen, den senere Frederik 6.

For at Kongen og hans søn ubesværet kunne bevæge sig mellem de to palæer i forbindelse med statsråd, møder og selskaber uden at skulle udendørs til fods eller i karet, bad man kongelig hofbygmester C.F. Harsdorff om at udtænke en løsning.

Resultatet blev en hævet passage, bygget ovenpå to rækker af græsk inspirerede, joniske søjler. På gadeplan muliggjorde søjlerne, at der var gennemkørsel til slotspladsen og frit udsyn ad Amaliegade til Salys rytterstatue på slotspladsen, mens man i anden sals højde fik en overdækket gennemgang til de kongelige og deres gæster.

Kolonnaden var oprindeligt udtænkt som en midlertidig løsning, der kun skulle stå indtil Christiansborg Slot var genopført, og den kongelige familie kunne flytte tilbage. Af økonomiske årsager blev søjlerne derfor bygget af træ, som blev malet med oliemaling med sand i for at ligne sten.

Den kongelige familie blev boende, kolonnaden blev stående og den benyttes fortsat af den kongelige familie, når der er behov for at bevæge sig hurtigt, diskret og tørskoet mellem Christian IX’s og Christian VII’s Palæ.