Markering af 50-året for det første danske oliefund i Nordsøen

H.K.H. Kronprinsen deltager torsdag den 8. september 2016 i markering af 50-året for det første danske oliefund i Nordsøen.

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet ©

Jubilæet First50 markerer 50-året for det første danske fund af olie og gas i Nordsøens undergrund i 1966.

I anledning af jubilæet vil Kronprinsen overvære åbningen af Fiskeri- og Søfartsmuseets nye udstilling ”Energi fra havet – dansk offshore på Nordsøen”. Udstillingen vil fortælle de besøgende om arbejdet på de danske platforme i Nordsøen samt formidle viden om, hvordan olie, gas og vindkraft produceres og anvendes i Danmark.

Senere på dagen vil Kronprinsen besøge en række virksomheder inden for olie- og gasbranchen på havnen i Esbjerg og efterfølgende deltage i en tur på en borerig.

.