Nyt grønlandsk frimærke
I anledning af Kronprinsparrets kobberbryllup den 14. november 2016 udsender Post Greenland i dag et nyt frimærke.
Et nyt foto af Kronprinsparret og deres fire børn med grønlandske nationaldragter vil fra i dag være motiv på et nyt frimærke i Grønland.
Frimærket markerer Kronprinsparrets kobberbryllup den 14. november 2016. Vielsen i maj 2004 foregik i Københavns Domkirke og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.
Kronprinsparret har flere gange besøgt Grønland. Senest i 2014, hvor også børnene D.K.H. Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine var med på et officielt besøg. Turen gik her til Syd- og Vestgrønland med Kongeskibet Dannebrog.