Program for besøg i Grønland med Mary Fonden

H.K.H. Kronprinsessen besøger den 29.-31. august 2016 Grønland med Mary Fonden i forbindelse med konferencen ”Vold i hjemmet – et fælles ansvar”.

H.K.H. Kronprinsessen deler medaljer ud til det første Kammagiitta – Fri for Mobberi stafetløb i Grønland, 2012. Foto: Jørgen Chemnitz ©

I Grønland vil Kronprinsessen åbne Mary Fondens konference ”Vold i hjemmet – et fælles ansvar”. Målet med konferencen er at sætte fokus på volden og at styrke det tværfaglige samarbejde. Ved konferencen deltager flere end 170 fagfolk fra hele Grønland, herunder medarbejdere fra krisecentre, familiecentre og politi. Mary Fondens projekt "Kattunneq – Grønlands krisecentre" blev etableret i 2014 og har til formål at styrke indsatsen på de grønlandske krisecentre gennem opkvalificering og samarbejde. Bag projektet står Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen samt OAK Foundation Denmark.
 

PROGRAM

Mandag den 29. august

Besøg på daginstitutionen Sikkersoq
Kl. 14.15

Kronprinsessen besøger den integrerede daginstitution Sikkersoq i Nuuk. Under besøget vil Kronprinsessen få fortalt om arbejdet med "Kammagiitta – Fri for Mobberi" og børnene i institutionen vil demonstrere hvordan de benytter "Kammagiitta – Fri for Mobberi" i hverdagen.

Møde med Departementet
Kl. 15.30

Kronprinsessen deltager i møde med Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen.

Besøg på krisecenter
Kl. 17.00

Under besøget vil Kronprinsessen blive vist rundt på krisecenteret i Nuuk og tale med medarbejdere og beboere.

Middag
Kl. 19.00

Kronprinsessen deltager i middag i Hans Egedes Hus.

Tirsdag den 30. august

Åbning af konferencen ”Vold i hjemmet – et fælles ansvar”
Kl. 8.55

Kronprinsessen holder åbningstalen og deltager i konferencen "Vold i hjemmet – et fælles ansvar”.

Arbejdsmøder
kl. 13.30

Kronprinsessen deltager i arbejdsmøder med bl.a. NAKUUSAs Børneråd og Blå Kors.

Afslutning af konferencen ”Vold i hjemmet – et fælles ansvar”
Kl. 16.30

Kronprinsessen deltager i afslutningen af konferencen ”Vold i hjemmet – et fælles ansvar” og den efterfølgende reception. Herefter vil Kronprinsessen deltage i møder med tidligere voldsudsatte.