Program for H.K.H. Kronprinsessens besøg i Seattle i forbindelse med et dansk kunst- og kulturfremstød
Den 3.-5. maj 2018 rejser H.K.H. Kronprinsessen til Seattle i USA i forbindelse med lanceringen af et dansk kunst- og kulturfremstød.
Under opholdet i Seattle vil Kronprinsessen deltage i en række arrangementer i forbindelse med kunst- og kulturfremstødet. Fremstødet har blandt andet til formål at skabe nye partnerskaber inden for kunsten mellem Danmark og USA. Kronprinsessen ledsages af udenrigsminister Anders Samuelsen.
Lancering på Nordic Museum
Kl. 20.00
Kronprinsessen deltager i lanceringen af et dansk kulturfremstød, som de kommende tre år har til formål at skabe bedre betingelser for dansk kunst og kultur i USA. Kronprinsessen afslører ved besøget kulturfremstødets navn og logo. Ved lanceringsfesten optræder det danske band Baby in Vain.
Debatarrangement
Kl. 10.30
Kronprinsessen holder tale ved et debatarrangement på University of Washington om empowerment af kvinder og økonomiske begrænsninger. Debatten arrangeres af den danske ambassade i samarbejde med University of Washington og International Center for Research on Women (ICRW).
Besøg hos Novo Nordisk
Kl. 13.00
Kronprinsessen besøger Novo Nordisk Research Center for blandt andet at få en orientering om virksomhedens indsats mod overvægt.
Gallamiddag
18.00
Kronprinsessen deltager i og taler ved den officielle gallamiddag på Nordic Museum i forbindelse med museets åbning. Forud for middagen får Kronprinsessen en omvisning på museet. I middagen deltager blandt andre repræsentanter fra de øvrige nordiske lande.
Åbning af Nordic Museum
Kl. 12.00
Kronprinsessen holder tale og forestår den officielle åbning af Nordic Museum's nye bygning. Kronprinsessen vil sammen med repræsentanter fra de øvrige nordiske lande forestå den officielle åbning. Det nye museum er tegnet af den norske tegnestue Mithun og er inspireret af de nordiske fjorde. Byggeriet har været undervejs siden 2012.