Akkreditering: H.K.H. Prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag

H.K.H. Prinsesse Benedikte fylder 75 år mandag den 29. april. Fødselsdagen vil blive markeret i slutningen af april og starten af maj.

Pressedækning ved fødselsdagsarrangementerne kræver akkreditering. Medierepræsentanter skal på forespørgsel kunne fremvise foto-ID. Ønske om akkreditering skal ske til Kongehuset eller den eksterne arrangør. Information om pools og ansøgningsmulighed er angivet nedenfor. Der tages forbehold for ændringer.

Program:

Lørdag den 27. april: Åbning af udstillingen ”Prinsesse af tiden. H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års Danmarkshistorie”
Den 27. april deltager Prinsesse Benedikte i åbning af Koldinghus’ nye særudstilling ”Prinsesse af tiden. H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75 års Danmarkshistorie”. Med  udgangspunkt i fortællinger om Prinsessens liv og virke formidler udstillingen centrale begivenheder og udvalgte temaer i samfundsudviklingen i Danmark i de sidste 75 år. Prinsesse Benedikte er protektor for Koldinghus.

For yderligere oplysninger om arrangementet kontakt kommunikations- og publikumschef ved Koldinghus Nanna Ebert, tlf. 79797074 eller e-mail ne@koldinghus.dk.

Mandag den 29. april: Middag i Christian VII’s Palæ
Den 29. april er Hendes Majestæt Dronningen vært ved en middag i Riddersalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Der etableres en pressepool, som ansøges på forhånd:
Pool1 (begrænset plads): Vestibuletrappen, Slotspladsen, hvortil gæsterne og de kongelige  ankommer i tidsrummet kl. 19.10-19.55.

Ønske om akkreditering med navn, stilling og information om medie sendes til Kongehusets kommunikationsafdeling via kom@kongehuset.dk senest torsdag den 25. april kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest fredag den 26. april kl. 12.00. Mødetid for pressen er kl. 18.10 ved Hovedporten til Christian VII’s Palæ.

For yderligere oplysninger om arrangementet kontakt kommunikationsrådgiver ved Kongehuset Christian Meyer, tlf. 33402516 eller e-mail chrmey@kongehuset.dk.

Fredag den 10. maj: Reception for protektionerne på Eremitageslottet
Den 10. maj er Prinsesse Benedikte vært ved en reception for Prinsessens protektioner med flere. Receptionen finder sted på Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København.

Der vil være to pressepools, som ansøges på forhånd:
Pool1 (begrænset plads): Hoveddøren, udenfor, hvortil Prinsesse Benedikte og gæsterne ankommer i tidsrummet kl. 14.45-15.00.
Pool2 (begrænset plads): I Riddersalen, hvor gæsterne hilser på Prinsesse Benedikte i tidsrummet kl. 15.00-15.15

Ønske om akkreditering med navn, stilling, information om medie samt poolønsker sendes til Kongehusets kommunikationsafdeling via kom@kongehuset.dk senest onsdag 8. maj kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked senest torsdag den 9. maj kl. 12.00. Mødetid for pressen er kl. 14.15 ved slottet.

For yderligere oplysninger om arrangementet kontakt kommunikationsrådgiver ved Kongehuset Christian Meyer, tlf. 33402516 eller e-mail chrmey@kongehuset.dk.