Privat til redaktionerne: Aftenselskab på Christiansborg Slot

Hendes Majestæt Dronningen afholder den 24. oktober 2018 kl. 19.30 aftenselskab på Christiansborg Slot for Regering, Folketinget og Europaparlamentets danske medlemmer m.fl. Der vil i forbindelse med begivenheden være følgende muligheder for pressen:

Pool 1:
Drabantsalen, hvortil den kongelige familie og gæster ankommer i tidsrummet kl. 18.20 - 19.25.

Pool 2:
Fløjlsgemakket, hvor gæsterne hilser på den kongelige familie (begrænset plads).

Pool 3:
Balkon, Riddersalen, Tour de table ca. kl. 19.30 - 20.05.

Mødetid for pressen er kl. 17.30 ved Dronningeporten, Prins Jørgens Gård, hvor der vil være sikkerhedssweeping ved PET.

Ansøgning om akkreditering med angivelse af pool-ønske, navn, medie, titel og kontaktinformationer sendes til kom@kongehuset.dk senest den 19. oktober kl. 10.00.

Akkrediteret presse får besked om poolplads senest den 19. oktober kl. 16.00.

Pressekort skal medbringes. Adgang til Drabantsalen er betinget af forudgående akkreditering.
 

Med venlig hilsen

Lene Balleby
Kommunikationschef