Privat til redaktionerne: Hendes Højhed Prinsesse Elisabeths bisættelse

Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth vil blive bisat fra Lyngby Kirke mandag den 25. juni klokken 13.00. Bisættelsen vil blive forestået af tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen.

Prinsesse Elisabeth er døbt og konfirmeret i Lyngby Kirke, og Prinsessen vil blive stedt til hvile ved siden af filmfotograf og instruktør Claus Hermansen, som Prinsessen boede sammen med i en årrække.

Det vil være muligt for pressen at dække Prinsesse Elisabeths bisættelse uden for Lyngby Kirke, hvor der vil være en pressepool ved kirkens indgang. Mødetid for pressen er klokken 12.00 ved Lyngby Kirkestræde ved foden af trappen til kirken.

Medier, der ønsker akkreditering, bedes sende en e-mail med navn, medie, titel og kontaktinformationer til Kongehusets kommunikationsafdeling på e-mail kom@kongehuset.dk senest fredag den 22. juni kl. 12.00. Akkrediteret presse får direkte besked samme eftermiddag.


Lene Balleby
Kommunikationschef