Privat til redaktionerne: Reception på Christiansborg Slot

H.M. Dronningen afholder fredag den 14. oktober 2016 kl. 12.30 reception for de danske atleter ved de Olympiske Lege og de Paralympiske Lege i Rio de Janeiro, Brasilien.

D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie og H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i receptionen, der finder sted på Christiansborg Slot.

Der vil i forbindelse med denne begivenhed være følgende muligheder for pressen:

Pool 1:
Drabantsalen (40 pladser), hvortil den kongelige familie og gæster ankommer kl. 11.15-12.20.

Kl. 11.15 - 12.00: Gæsternes ankomst til Drabantsalen. 
Gæsterne ankommer via Marmorbroen til Indre Slotsgård og Dronningeporten.

Kl. 12.10 - 12.20: Den kongelige families ankomst til Drabantsalen.
H.M. Dronningen og den kongelige familie ankommer via Prins Jørgens Gård til Dronningeporten.

Pool 2 (begrænset plads):
Gæsterne vil inden ankomst til Riddersalen blive præsenteret for H.M. Dronningen og den kongelige familie i Fløjlsgemakket. Der vil indledningsvist være mulighed for at filme og fotografere  for et mindre antal fotografer. 

Pool 3:
Balkon, Riddersal (20 pladser).
Pressen ledes fra Drabantsalen til balkonen i Riddersalen, hvorfra der kan fotograferes, når gæsterne ankommer, den kongelige familie træder ind i salen og ved H.M. Dronningens tale (pressen føres ud efter H.M. Dronningens tale). 

Mødetid: Kl. 10.15 ved Dronningeporten, hvor der vil være sikkerhedssweeping ved PET. 

Ansøgning om akkreditering med angivelse af pool-ønske, navn, cpr.nr. og medie, sendes pr. e-mail til kom@kongehuset.dk senest den 12. oktober kl. 12.00. Akkrediteret presse får besked om poolplads senest den 12. oktober kl. 16.00. Presse, der ikke er akkrediteret, vil ikke få adgang til Christiansborg Slot.

 

Med venlig hilsen

 

Lene Balleby 
Kommunikations- og pressechef