Kære alle sammen.

God formiddag.

Jeg har set frem til i dag, fordi vores tid sammen i dag handler om noget, som ligger mig meget på sinde. Nemlig unges mulighed for, uanset hvem de er og hvor de bor – at kunne leve det liv, de selv ønsker.

Den mulighed er desværre stadig meget afhængig af, hvor i verden man bor.  Og det er vigtigt, at der er forståelse for den forskel, som eksisterer og, at vi i denne del af verden ved, hvor mange muligheder vi heldigvis har.

For at sætte det i perspektiv, stiller jeg nogle spørgsmål, som jeg vil bede jer om at tænke over – hvad er dit svar?

Har I gode venner omkring jer?

Er I sunde og raske?  Er der nogen, der passer jer, hvis I bliver syge?

Laver I noget spændende i jeres fritid?

Er I glade for at gå i skole?

Glæder I jer til at vælge en uddannelse?

Ved I, hvordan man får børn? Og hvordan man undgår det, indtil det virkelig er et ønske?

Og kender I en på jeres alder, der er blevet gift eller har fået et barn?

Ved I også, at I har en lang række menneskerettigheder? Rettigheder, der gælder hver og en af os, blot fordi vi er mennesker?

Det tror jeg, at I ved.

Der er i år 70 år siden, at verdens lande første gang satte sig sammen og blev enige om en række universelle menneskerettigheder. En rettighed er en slags frihed. Det er noget, du har ret til, i kraft af at være et menneske – fra du bliver født, til du dør, lige meget hvem du er, eller hvor du bor – simpelthen fordi du lever.

I dag er mange af de ting, jeg lige har stillet spørgsmål til, anerkendt som menneskerettigheder: Som børn bør I vokse op i en familie og i et miljø præget af glæde, af kærlighed og af forståelse.

• Børn har ret til at gå i skole.
• Børn har ret til ikke at blive gift, før de er mindst 18 år gamle.
• Børn har ret til sundhed, til mad, til tryghed - og børn har ret til at lege.

Man kan faktisk sige, at I børn har ret til et godt liv.

Og efterhånden som I er på vej mod at blive voksne, skal I sikres en tryg og sikker introduktion til voksenlivet.

Det betyder blandt andet, at I får seksualundervisning. Det betyder, at I forstår biologien: Ens krop. Hvordan man får børn (det ved I sikkert i forvejen). Hvordan man beskytter sig selv og hinanden mod uønsket graviditet og mod seksuelt overførte sygdomme.

Det betyder også, at I lærer at respektere jeres kæreste eller dén, I er sammen med. At I forstår og respekterer, at et nej altid er et nej og altid betyder nej – uanset, hvornår det bliver sagt.

Det betyder, at I forstår at respektere og acceptere hinandens forskellighed.

Og det betyder, at I ikke - at I aldrig - deler billeder af hinanden, som ikke skal deles.

At I forstår, at I skal passe på hinanden. Altid.

Menneskerettigheder er baseret på princippet om respekt for individet, og at hvert individ fortjener at blive behandlet med værdighed.

Som voksne skal I træffe store beslutninger om jeres liv. I skal vælge uddannelse. I skal vælge hvilket job, I kunne tænke jer. Hvor I skal bo. Hvem I eventuelt vil komme sammen med. Om I vil giftes. Om I vil have børn.

Når unge svarer på, hvad der er de største beslutninger, som de kommer til at træffe som voksne, svarer de oftest, at det er beslutninger om uddannelse – og om børn.

Som mor ved jeg, at det er en fantastisk men også en livsomvæltende begivenhed at få børn. Og det forstår I også. I ved, at det er smart at kunne planlægge at få børn, så det passer med jeres andre valg i livet. Og at det er smart at vente, indtil I engang som voksne føler jer helt klar til det.

Men det er desværre ikke alle, der har tilstrækkelig viden og mulighed for selv at vælge at vente. Det vil I se her på #childmothers-udstillingen, og det kan I læse om i #childmothers-bogen. Pigerne i udstillingen er alle blevet gravide, da de var bare mellem 12-15 år gamle.

Mange af pigerne vidste ikke, hvordan man bliver gravid – eller at de endda var gravide.

Flere af dem har ikke fået den nødvendige hjælp, da de skulle føde, og fik, som følge af det, alvorlige helbredsproblemer.

Én er blevet udsat for voldtægt, én er blevet omskåret som barn, og én fortæller hvor svært det er at leve med en alvorlig fødselsskade. Det kan I læse og lære mere om i bogen.

Flere af pigerne i bogen er allerede blevet gift.

Og de fleste går ikke længere i skole.

Pigernes menneskerettigheder er ikke blevet opfyldt, og de har ikke en tryg og sikker ungdom. De er nærmere blev overhalet indenom af voksenlivet og lever nu en voksens liv, selvom de stadig er børn.

Når I ser deres billeder og læser deres historier, vil I måske lægge mest mærke til forskellene i forhold til jeres eget liv.

Men jeg vil bede jer om at prøve også at lægge mærke til lighederne. Fordi …. de er der.

Pigerne har – eller har haft – de samme drømme som jer. Drømme om en uddannelse. Drømme om et godt job. Drømme om at gøre en forskel. Og selvom vi i udstillingen her ikke hører så meget om drengene, så ved vi, at det samme gælder for dem.

Piger og drenge i hele verden har de samme behov som jer; for læring, venskab, tryghed og familiens støtte.

Som jeg sagde i starten, så har piger og drenge i hele verden de samme grundlæggende rettigheder. 

Og piger og drenge i hele verden har også det samme potentiale som jer.

Jeg har mødt unge piger og drenge i mange forskellige lande. Jeg har faktisk også mødt en af pigerne fra denne udstilling. Hun bliver kaldt Kiswendsida, hun bor i Burkina Faso, og I skal høre hendes historie om lidt.

Kiswendsida var en dejlig ung pige – som blev mor alt for tidligt. Hun var sej og hun var heldig, fordi hun kunne fortsætte i skolen.  Hun var viljestærk og en klog pige, som lige nu er på vej mod at afslutte gymnasiet, og som forhåbentlig får mulighed for at videreuddanne sig til arkitekt, som hun drømmer om.

Alle steder hvor jeg møder unge, der ofte har det hårdt, ser jeg så meget mere end deres problemer og udfordringer. Jeg ser først og fremmest potentiale. Jeg ser unge som jer med mod på livet, som er klar til at gøre en positiv forskel, så snart de får mulighed for det.

Jeg håber, at I vil se billederne her og læse historierne i bogen.

Jeg håber, at I vil dele historierne om, hvor stærke piger og unge mennesker er alle steder.

I kan gå hjem og fortælle om det til familie og venner. I kan overveje at give bogen videre, når I selv har læst den. Vi har brug for, at I inspirerer andre børn og unge til at engagere sig i, hvordan vi sikrer, at vi selv kender vores rettigheder og kan gøre krav på dem, og hvordan vi sikrer, at menneskerettigheder bliver respekteret i hele verden. Alle unge fortjener en chance for at udnytte sit fulde potentiale - at blive den, de drømmer om.

Det gælder jer. Det gælder pigerne i bogen, og det gælder piger og drenge, der lever under lignende omstændigheder.

Det gælder alle unge i hele verden.

Tak fordi I lyttede.