God eftermiddag.

Jeg har haft både den ære og glæde at være protektor for Børn, Unge & Sorg siden 2013.

Allerede på mit første møde med organisationen blev jeg præsenteret for visionen om at etablere et Nationalt Sorgcenter. Et center, hvor alle relevante fagpersoner kunne få tilstrækkelige kompetencer til at kunne forebygge, identificere og behandle mennesker med kompliceret sorg.

Erfaringer og undersøgelser viser, at når mennesker med kompliceret sorg ikke får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, vil det oftest have høje menneskelige men også samfundsøkonomiske omkostninger.

Det er derfor med særlig glæde, at jeg i dag er med til at indvie Det Nationale Sorgcenter, som arbejder med forskning, viden, formidling og efteruddannelse på sorgområdet i hele Danmark. Et center, som på sigt også vil kunne tilbyde psykologisk behandling til voksne og ældre med kompliceret sorg. På samme måde, som Børn, Unge & Sorg i dag tilbyder børn og unge efter tab af forældre eller søskende. 

Under mit første besøg i Børn, Unge & Sorg havde jeg det store privilegium at blive inviteret ind i en sorggruppe. De unge i gruppen var alle i starten af 20’erne og havde mistet deres mor, far eller begge forældre. De unge var ude af stand til at bearbejde sorgen på egen hånd.  Deres sorg var blevet behandlingskrævende. Nogle af de unge havde svære traumer fra opvæksten med en syg forælder forud for dødsfaldet; nogle havde mistet pludseligt og voldsomt fx ved selvmord.  Flere havde udviklet en depression. De havde alle svært ved at koncentrere sig, og nogle havde mistet lysten til at leve. Uden specialiseret sorgbehandling risikerede de, at tabet af en forælder ville invalidere deres evne til at klare sig i livet på en god måde.

Et år efter mit besøg i gruppen havde jeg mulighed for at møde nogle af de unge igen. Det var en glæde at tale med dem og høre dem fortælle, hvordan de var vendt tilbage til livet.

Marie på 22, der havde mistet sin mor efter et langt sygdomsforløb, fortalte året tidligere, at hun ikke troede, hun ville overleve at miste sin mor, og at hun heller ikke have lyst til at overleve det. At hun havde været så langt nede, at hun ikke troede, hun nogensinde ville kunne komme op igen. Da jeg mødte Marie igen et år efter fortalte hun, at hun havde fået en kæreste, var kommet i gang med en uddannelse og begyndt at tro på, at livet også kan være godt. Hun fortalte, at hun aldrig vil få det liv, som hun havde ventet og håbet på. Men at hun nu i dag troede på, at det alligevel kan blive et godt liv til trods for moderens død.

Det er svært rigtigt at kunne forstå, hvor ufatteligt hårdt det kan være for et barn eller en ung at miste en forælder eller søskende. Men risikoen for at få tilværelsen slået ud af kurs gælder ikke kun børn og unge, der mister. Forskning viser, at cirka hver tiende af alle voksne efterladte bliver syge af sorg og får brug for professionel støtte og behandling.

Når vi ser på demografien i Danmark, er der et stigende antal ældre. Det betyder, at endnu flere vil få en kompliceret sorg. Der er en tendens til, at tab, tristhed, savn og smerte ses som en naturlig del af alderdommen, og at der ikke er så stort behov for, at der tages hånd om ældres sorg efter, at de har mistet en ægtefælle gennem mange år. Manglende viden om kompliceret sorg hos ældre kan derfor lede til både underbehandling og fejlbehandling. Derfor vil Det Nationale Sorgcenter styrke forskning, formidling og behandling, når det gælder sorg hos voksne og ældre.

I Børn, Unge & Sorg har jeg også mødt børn, unge og voksne, som har fortalt om den mur af tavshed, de oftest mødes med af omverdenen efter at have mistet et nærtstående familiemedlem. I forbindelse med Kronprinsparrets Sociale Pris, som Børn, Unge & Sorg modtog sidste år, hørte jeg blandt andet om, hvordan de frivillige, der selv har mistet forældre, bidrager til at nedbryde tabuer omkring døden ved at holde oplæg om deres egne tab i Folkeskolen og på gymnasier.  At videregive sin personlige historie er både modigt og så vigtigt, fordi ved at italesætte sorg er vi med til at nedbryde den mur af tavshed.

Det er også en del af det Nationale Sorgcenter arbejde - at nedbryde de tabuer, der er forbundet med døden. Det Nationale Sorgcenter sætter derfor døden på dagsordenen – også for voksne og ældre, og insisterer på, at vi danskere bliver nødt til at tale om døden for at sikre, at færre, der har mistet, går alene med deres sorg.

Det er en glæde ved indvielsen i dag at kunne fortælle, at jeg har takket ja til at være protektor for Det Nationale Sorgcenter. Jeg glæder mig til at følge det vigtige arbejde i Børn, Unge & Sorg og nu også i Det Nationale Sorgcenter.

Selvom vi mister, må vi ikke miste håbet om, at glæden ved livet kommer tilbage.

Tak.