Minister for uddannelse og forskning, Konkurrencekommissær, kære alle sammen.

God eftermiddag.

Tak til Innovationsfonden og McKinsey for at sætte kønsdiversitet i Danmark på dagsordenen. Og tak for invitationen til at bidrage med endnu et perspektiv på, hvordan vi som samfund skaber et stærkt udgangspunkt for alle talenter i Danmark – uden at køn spiller en rolle. 

Det perspektiv, jeg vil fokusere på, er et som interesserer mig meget, og som ifølge World Economic Forum ”er en af de største barrierer i forhold til kvindernes succes på arbejdsmarkedet”.

Her til morgen talte jeg med en ven, som fortalte mig om en mindre god start på dagen. Det forløb som følger:

• Min ven startede dagen med at tale med sin læge om en skade på benet, som deres barn havde fået til fodbold – og at det var mere kompliceret, end de havde regnet med. 
• På vejen til arbejde kom min ven næsten i en bilulykke som følge af en inkompetent bilist, som pludselig skiftede bane lige foran. 
• Og efter en halv time på arbejde fik min ven et opkald fra pædagogen i børnehaven om, at deres yngste barn skulle hentes på grund af feber. Min vens ægtefælle sad i bestyrelsesmøde som formand, og var derfor ikke til megen hjælp.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     

Vi kan alle være enige om, at det ikke var en god start på dagen. Men lad os stoppe op og tænke lidt over historien: 

• Var lægen en mand?
• Var den inkompetente bilist en kvinde?
• Var barnet med en fodboldskade en dreng?
• Var pædagogen en kvinde?
• Og var min vens ægtefælle en mand?

Hvis I mener ja til spørgsmålene, har I lige demonstreret den barriere, som jeg nævnte i min indledning, og som er det, man på engelsk kalder ’unconscious gender bias’. 

Men I er langt fra alene om det.  I England ”tror” Google image search for eksempel, at 75% af læger er mænd, men virkeligheden er, at kvinder udgør lidt over 50% af praktiserende læger i England.

Hvis I tænkte, at min vens ægtefælle var en mand, så er det derimod ikke så langt fra virkeligheden.  Fordi alle i rummet her ved, om nogen, at langt de fleste bestyrelsesformænd i Danmark er mænd. 

Og dette faktum kan blandt andet begrundes med en anden form for bias; den, der kaldes ’like-me’ eller ’mini-me’ bias. 

Den form for bias, som gælder os alle – både mænd og kvinder – altså, at vi vælger at inkludere mennesker tæt på os, som ligner os – og også i den måde vi ser verden på - er en stor forhindring for at skabe diversitet.  

Forestil jer en skydeskive med tre ringe.  Denne her forklaring har jeg set en amerikansk diversitet-konsulent gennemgå.

• Den yderste ring repræsenterer den gruppe mennesker, som vi hilser på og har lidt kendskab til, og det er naturligt nok den største og meste diverse gruppe. 
• Den mellemste ring er dem, som vi har lidt mere at gøre med og vil invitere lidt ind – og det er en mindre divers gruppe.
• Den inderste og mindste ring er dem, som er helt tæt på, dem vi har tillid til, og som vi har inviteret helt ind.  Det er også de mennesker, som ligner os selv mest – og det ender med at blive den mindst diverse gruppe. 

Hvis vi vil diversitet, så er tillid et aspekt, vi skal udfordre os selv på.  Vi skal have større tillid til andre, der ikke ligner os selv. 

Tillid blev også fremhævet af FNs generalsekretær António Guterres i starten af sin tale til FNs generalforsamling i sidste uge. Han sagde:

”Our world is suffering from a bad case of trust deficit disorder”.

Han forklarede, at mangel på tillid, blandt andet, havde negativ påvirkning på vores evne til at arbejde sammen for at løse de store problemer. 

Jeg kunne drage en konklusion – en som vi har hørt før - ud fra det, at diversitet rummer større mulighed for at skabe mere nuancerede beslutninger og fælles fremgang.

Han understregede, at kollektive handlinger baseret på ’sund fornuft’ for det fælles bedste, er måden vi kan genskabe tillid på.

Det var et lille, men interessant, sidespring. 

Et godt dansk ’like-me’ eksempel hørte jeg fortalt af en CEO for en stor dansk virksomhed til Women’s Board Award. 

Til et medarbejderarrangement om diversitet havde direktionen stillet op til diskussion og debat om vigtigheden af diversitet i virksomheden. 

Direktionen stod klar ved siden af hinanden på scenen med en slide i baggrund med dagens emne – diversitet.

Så kom der latter fra salen, inden de var kommet i gang.  Da direktionen kiggede lidt undrende på hinanden, gik det op for dem, hvad det morsomme var. 

Der stod de – alle mænd i lyseblå skjorte, grå jakkesæt og nogenlunde på samme alder, højde og drøjde og alle lidt grå i tindingerne.

Det er et eksempel på, at vi – mænd og kvinder – vælger at have mennesker tæt på os, der ligner os selv.

Sagt helt enkelt, og som jeg har forstået det; vores hjerne søger efter mønstre i den kæmpe mængde af information og kompleksitet af den virkelighed, den skal håndtere. 

Den etablerer genveje, så vi kan reagere hurtigt, tage hurtige beslutninger - lidt som at køre på autopilot. 

Det er der, hvor vores ubevidste biases sniger sig ind. Når vi lader vores beslutninger komme som en automatisk straks-reaktion i stedet for at tænke langsomt. Og når jeg siger tænke langsomt i dagens sammenhæng, mener jeg;

• At vi skal være mere bevidste om vores biases
• At vi skal turde at udfordre os selv og anerkende, at ’ja, jeg har en bias’, selvom det kan være ubehageligt.  Vi skal turde italesætte det.
• Og vi skal sikre, at vores biases ikke påvirker vores beslutninger.

En enkel måde at teste ens egne beslutninger på er at lave, hvad man kan kalde et gender flip. 

Det vil sige, at når man står over for en beslutning om ansættelse, lønforhøjelse eller forfremmelse, skifter man i sine tanker kønnet på den pågældende ud med en person af det modsatte køn – er beslutningen så den samme?  Det er også en enkel måde at tænke mere langsomt på.

Dagen i dag har været givende. Den har åbnet vores øjne for, at kønsbalance ikke alene handler om lighed og retfærdighed. Det er også en direkte vej til at styrke konkurrenceevne og innovation i samfundet. En katalysator for bæredygtig udvikling.

Vi har hørt inspirerende fortællinger og indlæg fra talerne i dag. Stærke rollemodeller, som er dygtige til det, de brænder for; fra den politiske verden, erhvervsliv, fra videnskabs- og forskningssektoren til den mandsdominerede tech-verden.

Når vi taler om ligestilling på arbejdsmarkedet, skal vi samtidig huske, at vi alle sammen er individer; med forskellige drømme, talenter og ambitioner.

Og at der skal være plads til, at alle kan udleve disse drømme og ambitioner uden, at vi bliver dømt eller sat i bås baseret på stereotyper. 

Udvikling og ligestilling handler om friheden til at vælge, men også om respekten for de valg, der bliver truffet.

Vi har hørt i dag, at Danmark historisk set altid har været foregangsland for ligestilling; et land, hvor kvinder kan uddanne sig, gøre karriere, forsørge sig selv og er repræsenteret i alle dele af samfundet.

Vi har også hørt, at vi ikke er ranked så højt, som vi var engang.

Derfor skal vi skærpe vores fokus på ligestilling, ligesom som vi har gjort i dag. Fordi ligestilling på papiret ikke er ensbetydende med ligestilling i praksis. Ligestilling er ikke organisk.  Det kræver systematiske handlinger.

Lige så vigtigt det er at kæmpe for at opnå rettigheder, ligeså vigtigt er det at kæmpe for at bevare det, der er blevet opnået. 

Jeg har haft det privilegium at tale om ligestilling med ledere af store virksomheder, både danske og internationale.  Og der er stor enighed om, at styrkelse af ligestilling kræver;

• Prioritering
• At den håndteres på linje med enhver anden forretningsstrategi.
• Og at ledelsen virkelig skal VILLE det - så organisationen kan mærke det igennem alle led.
• Og fordi det kræver en kulturel forandring, kræves der også tålmodighed og vedholdenhed

Som vi har hørt i dag, er det vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, men hæver ambitionsniveauet.

Vi skal sammen sikre, at alle uanset køn har frihed til at forløse deres fulde potentiale. Det gavner ikke kun individet selv, men samfundet som helhed.

Noget andet vi har hørt i dag er, at der er brug for at synliggøre flere kvindelige rollemodeller inden for såvel entreprenørskab, de såkaldte STEM-fag og i ledelse. Forbilleder - som alle talerne på scenen her i dag - der kan præge fremtidige generationer.

Lad os her tænke på teknologi, traditionelt en mandsdomineret verden.  Man kunne sige, at teknologi ikke ser køn. Men hvis teknologi kun er udviklet af mænd, så vil teknologi - hvis man ikke gør en særlig indsats - bære videre på de ubevidste biases hos dem, der programmerer den. Tænk bare på Artificiel Intelligence og den rolle vi forventer, at den vil have i vores fremtidige samfund.

Derfor skal vi sikre, at kvinder ikke er reduceret til kun at være brugere af teknologi. De skal være medskabere af teknologier og services og dermed være en del af den fremtid, som både kvinder og mænd skal leve i.

Jeg ved, at IT Universitetet har gjort en særlig indsats for at tiltrække flere unge kvinder til studier om softwareudvikling.  Indsatsen handler om at oplyse og kommunikere om uddannelsen på en ny måde. Ved blandt andet at identificere og italesætte de sociale normer, der er i spil.

Og det har skabt positive resultater.  Flere kvinder har søgt ind og faktisk flere studerende i det hele taget, hvilket verden og Danmark har brug for.

For at sikre kønsdiversitet og diversitet i ledelse, skal vi også sikre, at der er nok talent og, at talentmassen har den nødvendige dybde og bredde.

Opbygning af vores talent-pools skal starte tidligt, fordi vi bliver påvirket fra tidlig barndom af vores forældre, lærere, pædagoger, trænere og venner.

Allerede i folkeskolen og videre i uddannelsesforløbet skal vi anerkende behovet for at gøre en indsats for at neutralisere sociale normers påvirkninger ved valget af fag og karriereretning. Og gøre op med opfattelsen af, hvad henholdsvis mænd og kvinder kan og ikke kan.

Det er vigtigt over for børn og unge at understrege værdien af kønsdiversitet og adressere efterspørgslen af kvindelige ledere med håbet om, at det vil motivere flere piger til at forfølge en lederkarriere.

Kvinder udgør i dag 56 % af alle studerende i Danmark. Derfor kunne man forvente en ligelig kønsfordeling på topleder-niveau. Men ledere i dag rekrutteres typisk fra nogle få specialer som økonomi, business administration og ingeniørfag.

På disse specialer er kvindelige studerende kun repræsenteret med 30 %, og hvis ikke noget ændres, så øger vi ikke antallet af kvindelige ledere.

Der er ikke meget diversitet i at vælge fremtidige ledere ud fra så få uddannelses-specialer, men samtidig skal disse specialer kunne tiltrække flere kvindelige studerende.

Vores uddannelses-institutioner spiller en afgørende rolle, dels med at oplyse og understøtte, men også med at tiltrække piger til de uddannelser, der genererer ledere og traditionelt tiltrækker flest mænd.

Virksomheder er nødt til at have fokus på deres egen talent-pipeline. Hvordan sikrer de, at nye unge talenter bevæger sig opad fra mellemleder-niveau til topledelse? Og hvordan sikrer de, at der altid er diversitet i deres talent-pipeline?

Ligestilling for mig handler ikke om, at mænd og kvinder skal være ens – det kan vi simpelthen ikke være og skal heller ikke være.  Men køn må ikke spille en rolle, når livets muligheder præsenterer sig, og beslutninger bliver truffet.

Og jeg tror, at vi alle kan være enige om, at ligestilling ikke er en kvindesag.  Det er en sag for alle, med kompetencer som omdrejningspunktet – hvor færre talenter går tabt, og hvor vi alle vinder på sigt.

Eller som jeg har hørt det sagt: 

”Gender equity only works when everyone plays”.

Konferencen i dag har været inspirerende og har mindet os om, at kønsligestilling er værd og vigtig at kæmpe for – både globalt og lokalt.  Danmark er nået langt, og det skal vi være stolte af - men vi har stadig et stykke vej endnu. Og det er nødvendigt at anerkende.

Styrker vi kvinders indflydelse nu, står vi som samfund stærkere i fremtiden. 

Jeg talte tidligere om vigtigheden af at udfordre os selv med at blive bevidste om vores ubevidste biases og sikre, at vores beslutninger ikke bliver truffet på grundlag af vores automatiske straks-reaktioner.

Så skynd jer at komme i gang med - at tænke langsomt.

Tak.