Jeg er ikke god nok. Jeg er ikke noget værd. Jeg har ingen venner.

Når børn kommer på Julemærkehjem, er det oftest den historie de kommer med om sig selv. Det er blevet deres virkelighed, at de ikke dur til noget.

De har lidt nederlag gang på gang efter alt for mange mislykkede forsøg på at blive en del af fællesskabet. Og til sidst står de tilbage med den fortælling om sig selv:

Jeg dur ikke. Og der er ikke nogen, der vil være sammen med mig.

Men hvad nu hvis vi går på opdagelse i børnenes fortælling om sig selv, hvis vi så at sige ryster fortællingen, kan vi måske også se en nuanceret fortælling – og vigtigst af alt: Få børnene til at få øje på det, de ikke har set eller bemærket.

For er det ALTID alle der griner, når du siger noget? Og passer det virkelig, at du er dårlig til alt? Ens lave selvværd kan faktisk stå i vejen for en mere objektiv og nuanceret fortælling. 

Et ophold på et Julemærkehjem går ikke ud på at tage disse fortællinger fra børnene, fordi det er vigtigt, at deres fortællinger bliver anerkendt og taget alvorligt – det er trods alt deres oplevelse.  Nej, et ophold handler om at skabe nogle alternative og positive fortællinger.

Ved at gå på opdagelse i børnenes fastlåste historier og selvbilleder, får de hjælp til at nuancere deres fortælling om sig selv. De får hjælp til at se verden med andre øjne – og det skaber nye muligheder for, hvordan børnene oplever at kunne handle i den.

Kort sagt får børnene hjælp til at gøre de tunge negative historier lettere. Og ved at rette opmærksomheden mod det positive – at gøre de små historier større.

For vi er alle et produkt af vores egen historie om os selv. Vi bruger den til at gøre os forståelig for vores omgivelser, til selv at forstå vores rolle i verden og ikke mindst til at skabe vores identitet.

Derfor skal der også tages hånd om de børn, der tidligt i livet har en negativ fortælling om sig selv. De har en lav følelse af selvværd og ingen selvtillid. Det er ikke nogen gode rammer at bygge sin fremtid på.

Ida fortalte så fint, hvordan hun har gået i trivselsklub på Julemærkehjemmet. Og det er et af elementerne i arbejdet med børnene på Julemærkehjem.

Børnene mødes i små hold, og her bliver emner som: ’identitet og roller’, ’glæden ved egen krop’, ’venskaber og fællesskaber’, og ikke mindst ’livsglæde’ taget op og arbejdet med.

Alt sammen for at styrke det enkelte barns følelse af velvære, glæde og trivsel.

For trivsel giver en følelse af overskud, gå-på-mod, handlekraft og en glæde ved tilværelsen.

Og derfor er rammerne omkring et Julemærkehjem også et sted, hvor

• Børnene kan føle sig trygge og velkomne
• Hvor de bliver set og hørt
• Hvor de oplever at være unikke og værdifulde for fællesskabet.

Bagerst i salen her i dag ser I en udstilling om seks børn, der har været på Julemærkehjem. Seks børn, der har ændret fortællingen om sig selv og har fået redskaber til at handle anderledes.

De er voksne nu og sidder blandt os i salen i dag. Tak, fordi I deler jeres historie med os. Og tak til Ida, som fandt mod og styrke - og tydeligvis selvtillid - til at fortælle sin foran os alle.

Vi ER alle gode nok, og vi er alle sammen MEGET værd – og det er vigtigt at huske.

Tak.