Alle mennesker har brug for at være en del af noget der er større end dem selv.

At være en del af en overordnet sammenhæng, hvor man netop er flere som har noget til fælles, giver fællesskabet mening.  

Det der giver os mening er ofte det vi helst vil beskæftige os med, det vi bliver gode til og det vi føler vi kan.

For nogle måneder siden besøgte jeg Langagerskolen i Viby, der mødte jeg Alexander som er meget passioneret omkring Anders And. Alexander fortalte mig om et fællesskab, der fylder meget i hans liv, som jeg aldrig har hørt om før; nemlig foreningen af Danmarks Donaldister!

Alle steder hvor mennesker mødes finder man noget at være fælles om, det kan være en sport, spejder eller et spil.  Men det kan også være et arbejde eller et specifikt felt der kræver en særlig specialiseret viden. Dem der har den særlige viden deler noget, og kan tale sammen og bruge et sprog, som kun de forstår.

Lige som det helt nære fællesskab man har, når man er hjemme i tryghed, sammen med sin familie.

Det er vigtigt at være tryg, trygheden giver overskud til at være nysgerrig og når man er nysgerrig opdager man - på et tidspunkt - at man er  god til noget. Når man er god til noget får man anerkendelse.

Hvis man er et barn eller et ungt menneske med autisme, bemærker man ikke de små nik fra andre, når man gør noget rigtigt godt. Det er ærgerligt!

Vi kan blive bedre til at rose hinanden og til at give tydelige tilbagemeldinger, når noget lykkes.

For mange mennesker med autisme gælder det, at deres følelse af hvem de er, først kommer i spil når de kan et håndværk, eller har en “krog” som de kan hænge deres identitet op på; “jeg er hende der kan tælle til 100 på italiensk eller, “jeg kan nævne alle hovedsteder i hele verden”.

Netop derfor hedder konferencen; ”What I do is who I am”.

Når vi mødes på konferencer som WAO, så handler alting om det vi har til fælles; vores interesse for autisme.

Vi oplever, at verden er større end os selv og at den viden vi deler i vores lokale fællesskaber, beriges hver gang vi møder en anden måde at tænke på, hver gang den viden vi har, tilføres erfaringer udefra.

Vi skal holde fast i mødet - mødet gør vores viden større og vores verden rigere.