VIDEO: Ankomst til Tórshavn

Ankomst til Tórshavn med Kongeskibet Dannebrog

23. august 2018|Video

VIDEO: Ankomst til Tórshavn

Kronprinsfamilien ankom torsdag den 23. august 2018 med Kongeskibet Dannebrog til Færøernes hovedstad Tórshavn. Hermed indledte Deres Kongelige Højheder et fire dages besøg til de nordatlantiske øer. Det er første gang, at Kronprinsfamilien besøger denne del af Rigsfællesskabet sammen.

Kongeskibet Dannebrog giver den kongelige familie en unik mulighed for at besøge befolkningen i alle egne af Danmark og i hele Rigsfællesskabet. Således har Kongeskibet Dannebrog med jævne mellemrum besøgt Færøerne, senest i juni 2016, hvor Hendes Majestæt Dronningen besøgte Suduroy, Sandoy og Tórshavn, og i 2010, hvor Dronningen og Prins Henrik var på et fem dage langt togt. I 2005 var Kronprinsparret på deres første officielle togt til Færøerne sammen med Regentparret, og besøget i sensommeren 2018 bliver Kronprinsparrets andet officielle besøg i landet i Atlanterhavet.

Relaterede videoer

H.M. Dronningens 77-års fødselsdag

Video

Prins Henriks bisættelse

Video

Kronprinsfamilien besøger udstillingen "Eventyrdronningen"

Video

Julehilsen fra Kronprinsfamilien

Video