VIDEO: Den kongelige landauerkaret i Rønne

Den kongelige landauerkaret i Rønne

29. august 2017|Video

VIDEO: Den kongelige landauerkaret i Rønne

H.M. Dronningen kørte i karet den 30. august 2017 i Rønne ledsaget af Gardehusarregimentets Hesteskadron på sommertogtet til Bornholms Regionskommune.

Landauerkareten, som benyttes ved sommertogtet, er bygget i 1889 og vejer 650 kg. Kareten er sort og kan udstyres med en sort læderkaleche alt efter vejret.

Landauerkareten har fungeret som transportmiddel for skiftende danske regenter gennem årerne. Eksempelvis benyttede Kong Frederik VIII ved flere lejligheder kareten, når han tog fra Amalienborg til dyrehaven for at se hestevæddeløb. Det er ligeledes den samme karet, som Kong Frederik IX og Dronning Ingrid kørte i fra Amalienborg til Christiansborg Slot, da Kong Frederik IX skulle udråbes til Konge efter sin far Kong Christian X’s død den 21. april 1947. Også ved Dronningens proklamation den 15. januar 1972 foregik transporten mellem Amalienborg og Christiansborg Slot i landauerkareten.