VIDEO: Folketingets åbning 2019

Tirsdag den 1. oktober 2019 på slaget 12.00 begyndte et nyt folketingsår i Folketingssalen på Christiansborg Slot. Traditionen tro overværede H.M. Dronningen og D.K.H. Kronprinsen, Kronprinsessen og Prinsesse Benedikte tingets første møde.

Ifølge Grundloven skal Folketinget åbne den første tirsdag i oktober, og ved åbningen var det første punkt på dagsordenen valget af formand og næstformænd for Folketinget. Efterfølgende holdt statsministeren sin åbningstale, der sluttede med, at forsamlingen og gæsterne udråbte et trefoldigt leve for Danmark.

Video: Kongehuset ©