VIDEO: H.K.H. Kronprinsens åbningstale ved erhvervskonference i Sydkorea

H.K.H. Kronprinsen åbnede den 21. maj 2019 erhvervskonferencen ”Connecting Futures” i Seoul i Sydkorea. Her deltog 45 danske virksomheder for at promovere produkter og løsninger inden for områderne bæredygtighed, sundhed, fødevarer og livsstil.

Sydkorea og Danmark har allerede et politisk samarbejde inden for grøn omstilling og bæredygtighed, men under erhvervsfremstødet ønsker danske virksomheder også at øge det kommercielle samarbejde. Det vil blandt andet ske gennem erhvervsseminarer om vind og bæredygtighed, og så vil virksomhedsbesøg og side-events finde sted rundt omkring i Seoul. 

På sundhedsområdet er medico og pharma-produkter kernen i dansk eksport af sundheds- og velfærdsteknologi til Sydkorea. Men i takt med den aldrende befolkning er der et særligt behovet for danske løsninger inden for rehabilitering, medicinsk behandling og velfærd. Dette vil under erhvervsfremstødet promoveres gennem seminarer og et hospitalsbesøg. 

Danske fødevarer- og livsstilsprodukter vil under fremstødet blive promoveret gennem erhvervsseminarer, et designfremstød og med besøg af det danske kokkelandshold.

Video: Kongehuset ©