VIDEO: H.K.H. Kronprinsessen besøger de danske soldater i Mali

Under sit besøg i Mali tidligere på ugen besøgte H.K.H. Kronprinsessen det danske detachements lejr Camp Bifrost og mødte her de fleste udsendte danske soldater. Derudover fik Kronprinsessen fremvist det danske C-130 Herkules transportfly, der er en del af det danske bidrag i FN’s fredsbevarende mission MINUSMA.

Kronprinsessen var mandag og tirsdag i Mali i Afrika sammen med minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs. Formålet med Kronprinsessens besøg var at sætte fokus på kvinder og pigers rettigheder og derudover besøge de udsendte danske soldater under FN’s fredsbevarende mission MINUSMA.

Rettigheder: Værnsfælles Forsvarskommando.