VIDEO: H.K.H. Kronprinsessen holdt tale ved OECD-konferencen “Health in the 21st Century: Data, Policy and Digital Technology”
H.K.H. Kronprinsessen deltog torsdag den 21. november 2019 i OECD-konferencen "Health in the 21st Century: Data, Policy and Digital Technology" i København.
Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) arbejder på projektet "Knowledge-Based Health Systems", som konferencen er en del af. Projektet handler om brug af sundhedsdata som drivkraft bag landes politiske udvikling og forandringsprocesser i sundhedsvæsenet.
Social- og sundhedsområdet er et af Kronprinsessens store fokusområder, og i forbindelse med konferencen holdt Hendes Kongelige Højhed tale.
Video: Jacob M. Knudsen, OECD ©