VIDEO: Nytårskur for det diplomatiske korps
Hendes Majestæt Dronningen og Kronprinsparret ønsker her det diplomatiske korps et glædeligt nytår ved nytårskuren den 3. januar 2019 på Christiansborg Slot. I århundreder har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår, og den 3. og 4. januar 2019 vil Dronningen og Kronprinsparret deltage i flere nytårskure. Om formiddagen den 3. januar var der kur for Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps i Christian VII's Palæ, Amalienborg, og dagen efter afholdes der nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, de tre rangklasser samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og protektioner på Christiansborg Slot.
Video: Kongehuset ©