VIDEO: Premiere på "Snedronningen"

For ottende gang har Hendes Majestæt Dronningen påtaget sig opgaven som scenograf og kostumedesigner til en balletforestilling i Tivoli. I år er det H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen”, der bliver nyfortolket og sat op i havens gamle koncertsal.

Premieren fandt sted i aftes, hvor Dronningen ankom en halv time før forestillingen for at mødes med holdet bag forestillingen.

Blandt premieregæsterne var D.K.H. Kronprinsen, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, H.K.H. Prinsesse Marie, H.H. Prins Nikolai, H.K.H. Prinsesse Benedikte, Komtesse Ingrid samt H.M. Dronning Anne-Marie. Efter tæppefaldet viste Dronningen sig på scenen sammen med de øvrige kræfter bag forestillingen og modtog publikums applaus.

Video: Tivoli ©