Astronaut Andreas Mogensen modtager Den Kongelige Belønningsmedalje i guld med krone og inskription
H.M. Dronningen har i dag den 16. september 2015 tildelt astronaut Andreas Mogensen Den Kongelige Belønningsmedalje i guld med krone og inskription.
Tildelingen fandt sted under Dronningens modtagelse af den danske astronaut i Christian VII’s Palæ, Amalienborg.
Den Kongelige Belønningsmedaille blev indstiftet i 1865 af Kong Christian IX i både guld og sølv. Siden 1889 har medaljen kunnet tildeles i fire grader: sølv, sølv med krone, guld og guld med krone.
De første tre grader anvendes i dag som belønningsmedalje til langvarigt ansatte i det private erhvervsliv.
Medaljen i guld med krone og inskription på bagsiden bliver anvendt som påskønnelse for en helt ekstraordinær, enkeltstående indsats. Medaljen i guld med krone tildeles kun sjældent og meget sjældent med inskription.
Medaljen i guld med inskription er - udover til personer ansat i og tilknyttet Kongehuset - senest tildelt en sergent i 1993 for en ekstraordinær indsats under krigen i Kroatien.
Yderligere oplysningerLæs mere om tildeling af medaljer.
Se billeder fra H.M. Dronningens modtagelse af astronaut Andreas Mogensen.
Læs mere om Dronningens lykønskning.