Historien bag fortjenst- og belønningsmedaljerne

<p>Fortjenstmedaljen (til venstre) og Den Kongelige Belønningsmedalje (til højre).</p>
  •  
  •  
  •  

Fortjenstmedaljen

Fortjenstmedaljen er den ældste eksisterende belønningsmedalje i Danmark. Den blev indstiftet den 16. maj 1792 af Kong Christian 7. efter indstilling fra General-Land-Oeconomi og Kommercekollegiet, (svarende til vore dages Erhvervs- og Vækstministerium). I kollegiets indstilling hed det, at medaljen skulle anvendes til belønning af ”saadanne borgerlige Dyder, som især have Indflydelse paa den almindelige Velstands Befordring.” Egentlige statutter for medaljens anvendelse blev dog ikke udformet. Ved kongelig resolution af 19. august 1812 bestemtes det, at modtagerens navn skulle indgraveres i medaljens rand ”for at hjemle (fastslå gyldigheden af) enhver Modtager af en saadan Medalje hans Adkomst dertil.”

Medaljen findes i dag i en guld- og en sølv-udgave. Begge medaljer måler 37 mm i diameter og bærer på forsiden den regerende monarks portræt og på bagsiden ordet ”Fortient”, omgivet af en krans af egeløv. Den bæres i et rødt bånd med et hvidt kors. Den officielle forkortelse for Fortjenstmedaljen i Guld er FM.1 og for Fortjenstmedaljen i Sølv FM.2.

Fortjenstmedaljen i Guld (FM.1) uddeles kun i yderst sjældne tilfælde til særligt fremtrædende personer, som har ydet en ekstraordinær indsats. Eksempelvis modtog daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen medaljen efter det danske EU-formandskab i andet halvår af 2002; det lykkedes under det danske formandsskab at afslutte forhandlingerne om optagelse i EU af 10 nye lande. Fortjenstmedaljen i guld rangerer i vore dage nærmest på linje med et Storkors af Dannebrog.

Fortjenstmedaljen i Sølv (FM.2) kan i dag tildeles for mindst 40 års uafbrudt civil eller militær tjeneste inden for samme tjenesteområde til offentligt ansatte personer, som ikke i almindelighed vil komme i betragtning til et ridderkors. Den er i de senere år blevet tildelt i stadigt stigende omfang, hvilket skal ses i sammenhæng med den meget betydelige udvidelse af den offentlige sektor, der fandt sted i 1960’erne og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i samme periode. Antallet af tildelte medaljer ligger for tiden i størrelsesordenen 1.000 årligt.

Fortjenstmedaljen i Sølv overrækkes i almindelighed af modtagerens chef i forbindelse med et jubilæumsarrangement. Der følger et diplom med medaljen, som forbliver modtagerens ejendom. Ved reskript af 7. oktober 1981 bestemte H.M. Dronningen, at medaljemodtagerne opfordres til at indsende en levnedsbeskrivelse til ordenshistoriografen til opbevaring i Ordenskapitlets arkiv.

Publiceret 15. januar 2013

Den Kongelige Belønningsmedalje

Fortjenstmedaljen har altid været en ”offentlig” dekoration i den forstand, at den tildeles efter indstilling fra de forskellige ministerier. Den kunne derfor ikke anvendes som anerkendelse til personer uden for det offentlige, som havde gjort sig fortjent til en påskønnelse, eksempelvis kunstnere eller ansatte i private virksomheder. For at dække dette behov indstiftede Kong Christian 9. den 4. september 1865 Den Kongelige Belønningsmedalje, der kunne tildeles af Kongen uden forudgående indstilling fra noget ministerium.

Medaljen fik fra begyndelsen et bredt anvendelsesområde som påskønnelse til borgere, der ikke i almindelighed ville komme i betragtning til en orden eller en Fortjenstmedalje. Det kunne eksempelvis være deltagere i videnskabelige ekspeditioner, redningsmænd og udenlandske hofmedarbejdere i forbindelse med statsbesøg. Der udviklede sig tillige den praksis, at medaljen kunne tildeles privat ansatte for lang og tro tjeneste – for tiden ansættelse hos samme private arbejdsgiver i 50 år eller, alternativt, mindst 40 års tro tjeneste, hvis ansættelsesforholdet er ophørt.

Selve medaljen er 28 mm i diameter og findes i fire udgaver, nemlig i forgyldt sølv med krone (B.M.1*), forgyldt sølv (B.M.1), sølv med krone (B.M.*) og sølv (B.M.). Den bærer på forsiden H.M. Dronningens portræt i profil og på bagsiden en krans af egeløv. Den bæres i samme type bånd som Fortjenstmedaljen.

Medaljen forbliver modtagerens ejendom og er normalt uden inskription. Men i tilfælde, hvor den anvendes som en særlig mindemedalje, kan den være forsynet med inskription. Det var således tilfældet, da den i forbindelse med færdiggørelsen af professor Bjørn Nørgaards enestående gobelinværk til riddersalen på Christiansborg tildeltes ni personer, som havde spillet centrale roller i det store projekt. De fik tildelt Belønningsmedaljen i sølv med krone og bagsideinskriptionen ”1988 TAPETKOMPLOT 1999”. Da H.K. H. Kronprinsen i 2000 havde gennemført den store slædeekspedition i Nordgrønland, modtog han og hans fem ledsagere en tilsvarende medalje med bagsideinskriptionen ”Expedition Sirius 2000”.

Som påskønnelse af lang og tro tjeneste tildeles Belønningsmedaljen i sølv og sølv med krone med tilhørende diplom for tiden i et antal af omkring 400 om året. Medaljen overrækkes sædvanligvis under højtidelige former af chefen for den virksomhed, som modtageren er ansat i.

Ved reskript af 7. oktober 1981 bestemte Dronningen, at medaljemodtagerne opfordres til at indsende en levnedsbeskrivelse til ordenshistoriografen til opbevaring i Ordenskapitlets arkiv. 


___________________________________

AUDIENS

Chr. borgDronningen afholder audiens på Christiansborg Slot en række mandage i løbet af året. Ved audienserne er der bl.a. mulighed for at takke Dronningen for tildeling af en orden eller en medalje.

 Den næste offentlige audiens finder sted mandag den 21. januar. 

Læs mere om offentlig audiens.

Accept af cookies

Ifølge lovgivningen skal der oplyses om brugen af cookies. Kongehuset benytter cookies for at sikre, at hjemmesiden virker korrekt samt i forbindelse med statistik.

Cookies fra hjemmesiden kan altid slettes igen.

Læs mere om cookies