Kuppelsalen på Fredensborg Slot
Når den kongelige familie i år samles til jul på Fredensborg Slot, vil en stor del af festlighederne foregå i slottets to mest markante og bedst kendte rum; Kuppelsalen og Havesalen. De to store rum udgør fortsat kernen i lystslottet, som blev bygget fra 1720 og fremefter af Johan Cornelius Krieger for Frederik IV som en markering af fredsafslutningen på den lange og udmattende Store Nordiske krig.
Begge rum er ligesom resten af slottet stærkt inspireret af de sydeuropæiske landslotte, som kongen oplevede på sine dannelsesrejser til Frankrig og Italien i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Især den festlige Kuppelsal afspejler i form og farver de italienske forbilleder og viser på bedste vis barokkens kærlighed til dramatik og stærke effekter. Salen er det absolutte centrum i slotskompleksets strengt symmetriske plan, som er bygget over en nord-sydgående akse. I syd vestibulen, kaldet Gardesalen, hvor man modtages, dernæst Kuppelsalen, hvor man fester og til sidst Taffelsalen, i dag kaldet Havesalen, hvor man har udkig og udgang til den omgivende park.
Den imponerende Kuppelsal har en kvadratisk grundplan på 15 x 15 meter og strækker sig overraskende højt op gennem to etager for at ende i en hvælvet kuppel med vinduer med rødmalede rammer og en lanterne, der gør rummet meget lyst og venligt. Loftets smukke stuk er udført af italieneren Carlo Enrico Brenno og symboliserer meget passende jagtens og landlivets glæder med skulpturerede figurer mellem felter i de festlige, originale røde og blå farver.
Kuppelsalens vægge er inddelt i fem vandrette zoner, afbrudt af et galleri med rødt, marmoreret rækværk, som matcher de rødt- og grønt marmorerede vægpaneler. I hvert af salens hjørner står en sort-hvid marmorkamin og i hver af salens fire vægge er en fløjdør med sort-hvid marmorindfatning med buttede putti, som formentlig blev købt af Frederik IV selv i Venedig på hans Italiensrejse i 1708-09. Det sort-hvide flisegulv er af genbrugte marmorsten fra Rosenborg Slot, lagt i et sirligt stjernemønster, som ét sted har en sort sten for meget, dvs. med en bevidst fejl for ikke at udfordre den guddommelige perfektionisme og pådrage sig nemesis.
Kuppelsalens malerier blev først tilføjet i 1760-70, hvor de 12 - indtil da tomme - stukrammer blev udsmykket med svenskeren Johan Mandelbergs otte store malerier med motiver fra Homers ”Iliaden” og med Anthon Christopher Rüdes fire skildringer af scener fra de seneste fire kongers liv.
Kuppelsalen fungerer i dag akkurat som for 300 år siden som festsal og har dannet ramme om mange af kongehusets store begivenheder som blandt andet bryllupper og gallamiddage i forbindelse med statsbesøg.
Læs mere om Fredensborg Slot.
