9. oktober 2013 | Galleri
Besøg i Litauen
Del
Besøg i Litauen
H.K.H. Kronprinsen aflægger den 8.-10. oktober besøg i Litauen for at stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød. Læs mere om besøget. Kronprinsen ankom til Litauen tirsdag den 8. oktober og blev budt officielt velkommen af Litauens Præsident H.E. Dalia Grybauskaite foran Præsidentpaladset i Vilnius. Billederne kan downloades til redaktionelt brug under Pressefotos.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Kronprinsen og Præsidenten ved den officielle fotografering.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Efter den officielle fotografering skrev Kronprinsen i gæstebogen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Efterfølgende deltog Kronprinsen og minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard, der ligeledes deltager i erhvervsfremstødet, i et møde med blandt andre den litauiske Præsident.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Om aftenen besøgte Kronprinsen Bang & Olufsens butik i Vilnius i anledning af virksomhedens 20-års jubilæum i Litauen. På billedet ses Kronprinsen med butikkens indehaver og minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Kronprinsen var derefter til stede ved åbningen af udstillingen "Interrelations" med moderne dansk kunst. På billedet ses Kronprinsen med blandt andre minister for klima, energi og bygninger Martin Lidegaard samt de tilstedeværende danske kunstnere, der har bidraget med værker til udstillingen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
På andendagen for besøget, onsdag den 9. oktober, deltog Kronprinsen ved åbningen af Danish-Lithuanian Business Forum, hvor en række erhvervsledere fra Danmark og Litauen vil få mulighed for udveksling af erfaringer og ideer til nye initiativer.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
I forbindelse med konferencen holdt Kronprinsen tale. Efterfølgende deltog Kronprinsen i en række sektorseminarer.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Kronprinsen besøgte herefter Danske Bank og var med til at igangsætte konkurrencen "Financial Literacy" for litauiske børn. Arrangementet foregik i Danske Banks hovedsæde i Litauen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
200 skoleklasser kunne via videolink følge igangsættelsen af konkurrencen. Her fik skoleklasserne blandt andet mulighed for direkte at stille spørgsmål til Kronprinsen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
På billedet ses Kronprinsen med en skoleklasse, der deltog ved igangsættelsen af konkurrencen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Om eftermiddagen besøgte Kronprinsen og ministeren rådhuset i Vilnius. I forbindelse med besøget skrev Kronprinsen i gæstebogen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Borgmesteren i Vilnius viste efterfølgende Kronprinsen og ministeren rundt på byens nye bycykler.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Under cykelturen blev der aflagt besøg ved Vilnius University. På billedet får Kronprinsen fremvist en samling af ældre bøger.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Som afslutning på besøget i Litauen deltog Kronprinsen ved åbningen af udstillingen Danish Days i indkøbscenteret Panorama torsdag den 10. oktober. På billedet besøger Kronprinsen en LEGO-installation for børn, hvor Kronprinsen og børn byggede med LEGO-klodser.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
De besøgende havde i forbindelse med Danish Days mulighed for at smage på smørrebrød lavet af en litauisk kok, der har været ansat på danske restauranter.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
I indkøbscentret besigtigede Kronprinsen bl.a. en Ecco-butik.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
Besøg i Litauen
Kronprinsen besøger en udstilling med cykler produceret i Litauen.
Foto: Christian Meyer, Kongehuset