Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at monarken ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selvom monarken underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur.

Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer monarken den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat og udnævner denne efter dannelsen.

Desuden møder statsministeren og udenrigsministeren regelmæssigt til referat hos Kongen for at orientere om den seneste politiske udvikling.

Kongen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Monarken modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der, inden de kan varetage deres hverv som ambassadør i landet, afleverer deres akkreditiver.

Væsentligste opgaver
Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes blandt andet ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer med videre. Også åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse. 

Desuden giver Kongen med korte mellemrum offentlig audiens, hvor borgere kan møde frem for at takke for embedsudnævnelse og -afsked samt tildeling af ordner, fortjenstmedaljer og belønningsmedaljer.

Kongen leder møderne (fører forsæde) i Statsrådet, der udgøres af samtlige ministre. H.K.H. Kronprinsen har, siden han blev myndig, også haft sæde i Statsrådet. 

Statsministeriets departementschef er sekretær for Statsrådet og er den eneste embedsmand, der er til stede under møderne.

Hovedindholdet af møderne er stadfæstelse (underskrift) af de lovforslag, som Folketinget har vedtaget, og forelæggelse for Kongen af de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte. I praksis er der ofte behov for at forelægge lovsager for Kongen uden for Statsrådet, fordi sagen ikke kan afvente næste statsrådsmøde. I disse tilfælde sker forelæggelse for Kongen med forbehold for efterfølgende bekræftelse (corroboration) på førstkommende møde i Statsrådet, hvor sagen forelægges på ny.

Statsråd afholdes efter behov og for tiden cirka seks gange årligt. Møderne holdes aktuelt tirsdag formiddag og finder typisk sted i Statsrådssalen på Christiansborg Slot.

Regler om Statsrådet findes navnlig i grundlovens § 17.