Ved tronskiftet den 14. januar 2024 var der 104 prædikater som ”Kongelig Hofleverandør”, ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof” og andre særprædikater til danske virksomheder og fem til udenlandske virksomheder.
I forbindelse med tronskiftet bortfaldt prædikaterne, og Kongehuset meddelte i den forbindelse, at prædikaterne kunne anvendes indtil udløbet af den femårige gyldighedsperiode og som minimum indtil den 14. januar 2025.
Den 13. november 2024 meddelte Kongehuset, at ordningen med udnævnelse af kongelige hofleverandører ophører, og at de nuværende prædikater udfases.
For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes.
Læs mere om udfasningen af hofleverandørordningen.
Hofleverandørprædikatet blev historisk set givet til virksomheder eller næringsdrivende, som løbende leverede varer eller tjenesteydelser til Hoffet. Siden er prædikatet i højere grad blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra blandt andet kriterier om samfundsansvar og ordentlighed.
Kongelige Hofleverandører blev udnævnt i forbindelse med Hendes Majestæt Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april.
Tidligere skelnede man mellem prædikaterne ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof” og ”Kongelig Hofleverandør”, idet det første prædikat blev givet til større virksomheder, hvor Kongehuset typisk købte virksomhedens produkter gennem forhandlere, mens det andet prædikat blev givet til mindre virksomheder, der havde direkte handelsmæssige relationer med Kongehuset.
Desuden er der historisk blevet tildelt en række særprædikater som for eksempel ”Kongelig Hofjuveler” og ”Kongelig Hof-Apotek”.
Siden 2008 har Kongehuset kun tildelt prædikatet ”Kongelig Hofleverandør”. Der er 18 virksomheder, der har valgt at bibeholde prædikatet ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof”.
Prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” har eksisteret i mere end 100 år.
Nedenfor ses en oversigt over prædikatholdere for Kongelige Hofleverandør, Leverandør til Det Kongelige Danske Hof og Udenlandske Prædikatholdere.
- Arla (mejeriprodukter)
- Asp-Holmblad (stearinlys)
- Bering House of Flowers (blomsterhandler)
- Beauvais (konserves)
- Bing & Grøndahl (porcelæn)
- Bisca (småkager og kiks)
- Jesper Bloch (malerforretning)
- Kay Bojesen (sølv og stål bestik)
- Kay Bojesen Denmark (træfigurer)
- Bon Goût (tasker)
- Brønnum (isenkram)
- Castello (ost)
- Carstensen (malerforretning)
- Birger Christensen (buntmager)
- Clausens Fiskehandel (fisk)
- Co’libri (bogbinderi)
- Danish Crown (slagterivirksomhed)
- De Danske Spritfabrikker (spiritus)
- Den Kgl. Porcelænsfabrik (porcelæn)
- Dragsted (Hof-juveler og guldsmed)
- Ege Carpets
- ENGEL Konfektion (jagttøj)
- Celli Freifeldt (dameskrædderi)
- C.E. Fritzsche (glas)
- Grundfos (pumper)
- Carl Hansen & Søn Møbelfabrik (møbelfabrik)
- H.J. Hansen Vin (vinforhandler)
- Harboes Bryggeri (øl og mineralvand)
- Peter F. Heering (likør)
- Hempels Fond (skibsmaling)
- Holmegaard (glas)
- Illum (stormagasin)
- Illums Bolighus (boligudstyr og beklædning)
- Inco (fødevaregrossist)
- Jean-Leonard, frisør for H.M. Dronningen
- Georg Jensen (sølvtøj)
- Georg Jensen Damask (duge og linned)
- Glyngøre Limfjord (fisk og rejer)
- Glyngøre Shellfish (skaldyr og fisk)
- Jysk (forhandler af sengetøj og boligtekstiler)
- Kalu (fødevareleverandør)
- Kelsen Group (småkager)
- Kjær & Sommerfeldt (vinhandler)
- Kgl. Hofjuveler P. Hertz
- Kgl. Hof-Apotek
- Kongsbak Lassen (fisk engros)
- LEGO (legetøj)
- Limfjords Muslinger (østers)
- Lindberg (briller)
- Lurpak (smør)
- L & S Signal Textiles (flag)
- Ole Lynggaard (smykker)
- Magasin du Nord (stormagasin)
- Ole Mathiesen (ure)
- Alida Marstrand (chokolade)
- Michelsen (juveler)
- Renseriet Jan Mikkelsen (renseri)
- Kristian F. Møller (boghandler)
- Mørch og Søn (ordensbånd)
- Nybo Workwear (konfektion)
- Odense Marcipan (konfekture)
- A.C. Perch (tehandler)
- Mette Palsteen (tapetserer)
- Poulsen Roser (planter)
- Randers Handskefabrik (lædervarer)
- Royal Copenhagen (porcelæn)
- Royal Greenland (fiskekonserves)
- C.L. Seiferts (uniformer)
- Schwartz (gravør)
- Skandinavisk Motor (bilforhandler)
- Slagelse Båndtryk (kransebånd)
- Søemods Bolcher (bolcher)
- Tapet-Café (gardiner og møbelstoffer)
- Thiele (briller)
- Volvo Personvogne Danmark (bilforhandler)
- Økotaste (kolonial)
- Bang & Olufsen (radio og fjernsyn)
- Albani (øl og mineralvand)
- Anthon Berg (chokolade)
- Bornholms Konserves (fiskekonserves)
- Carlsberg (øl og mineralvand)
- Ceres (øl og mineralvand)
- Dansukker (sukker)
- Danæg (æg)
- Galle & Jessen (chokolade og lakrids)
- Høng Ost (skimmeloste)
- Peter Justesen (vinforhandler)
- Le Klint (lamper)
- Lauritz Knudsen (el-artikler)
- Kongens Bryghus (øl)
- Michelsens Chokolade (chokoladevarer)
- Morsø Jernstøberi (brændeovne)
- Raadvad (knive og sakse)
- Royal (øl)
- Skælskør Frugtplantage (marmelade og frugtsaft)
- Steff-Houlberg (kødindustri)
- Thor (øl og mineralvand)
- Toms (chokolade, konfekture)
- Tuborg (øl og mineralvand)
- Tulip Food Company (kødindustri)
- Tørsleff (kolonial)
- Wiibroe (øl og mineralvand)
- Cognac Prince H. de Polignac, Paris (cognac)
- Haig & Co. (whisky)
- Möet & Chandon (champagne)
- Ramlöse (mineralvand)
- Warre & Co. (portvin)
Henvendelser
Henvendelse til Hofmarskallatet angående prædikater og Kongelige Hofleverandører bedes rettet til økonomichef Dan Folke Pedersen dfp@kongehuset.dk eller specialkonsulent Charles-Henri Keller chk@kongehuset.dk.
Telefonhenvendelser: +45 33 40 10 10.
Pressehenvendelser rettes til Kommunikationsafdelingen kom@kongehuset.dk.