Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Byggeriet blev påbegyndt i 1719. Hovedslottet blev indviet i 1722 og kirken i 1726. Slottet blev senere ombygget og udvidet under Christian 6., Frederik 5. og Dronning Juliane Marie af arkitekterne Nicolai Eigtved, L. de Thurah og C.F. Harsdorff.

Efter Dronning Juliane Maries død i 1796 blev slottet kun sjældent brugt. Først under Christian 9. og Dronning Louise blev slottet igen ramme om den kongelige families liv i længere perioder - da samlede "Europas svigerforældre" om sommeren deres børn og svigerbørn, der repræsenterede flere af Europas konge- og fyrstehuse, på Fredensborg Slot. 

Slottet danner ofte ramme om store begivenheder i den kongelige familie. Her holdes blandt andet bryllupsfester, sølvbryllupsfester og fødselsdagsfester. Her modtages statsoverhoveder fra alverdens lande på officielt besøg, og her afleverer andre landes ambassadører deres akkreditiver til H.M. Kongen. Ved statsbesøg er der tradition for, at det besøgende statsoverhoved med en diamant skriver sit navnetræk på en af slottets glasruder.

Slotshaven på omkring 120 hektar blev anlagt af J.C. Krieger med blandt andet syv alléer, der i vifteform strålede ud fra slottet og skar sig gennem den omgivende skov. Haven blev omlagt af Nicolas-Henri Jardin i 1760'erne og er blandt andet udsmykket med et imponerende skulpturprogram af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. I 1800-tallet blev haven omlagt i overensstemmelse med datidens smag, og mange af havens 15 kilometer alléer blev fældet.

I 2009 påbegyndte Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (i dag Slots- og Kulturstyrelsen) med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal restaureringen af Brede Allé på Fredensborg Slot. I forbindelse med istandsættelsen er de gamle allé-træer blevet udskiftet, og dobbelt-alléen er blevet genskabt i en forenklet form. Samtidig er havens skulpturer og monumenter blevet restaureret eller genhugget, og parterret, der er det store halvcirkelformede rum foran slottet, er blevet gendigtet. Yderligere er to markante haverum i umiddelbar tilknytning hertil, ”Ballonpladsen” og ”Vinhøsten”, blevet genskabt. Indvielsen fandt sted på Fredensborg Slot den 17. september 2013 med deltagelse af H.M. Dronning Margrethe og Prins Henrik. For restaureringsarbejdet modtog Slots- og Kulturstyrelsen i 2021 prisen "The European Heritage Award/ Europa Nostra prisen" af den europæiske restaureringsforening Europa Nostra.

I Nordmandsdalen er der opstillet 68 sandstensfigurer forestillende norske og færøske bønder og fiskere. Disse figurer er oprindeligt hugget af billedhuggeren J.G. Grund. De er afformet og genhugget i slutningen af 1900-tallet.

Bygningen blev opført i 1731 i Christian 6. regeringstid til kongens ministre og embedsmænd, og kaldtes derfor oprindeligt Kavalerbygningen. Siden er navnet ændret til Kancellihuset, formentlig fordi Kancelliet, der var det øverste, centrale forvaltnings- og regeringsorgan i Danmark, holdt til her, når kongen tog residens på Fredensborg Slot.

Kancellihuset er opført af arkitekt J.C. Krieger, som også stod bag selve hovedslottet. Kancellihusets arkitektur og interiører er i barokstil med referencer til den franske régence-stil. En fin detalje i den enkle bygningsfacade er pilastrene, de flade, dekorative søjler, hvor man foroven kan se bygherrens navnetræk C6 mellem to elefanthoveder - symbolet på styrke og visdom og i Danmark kendt fra vores ældste og fornemmeste ridderorden, Elefantordenen.

Indvendigt rummer Kancellihuset i hver ende en seks meter høj lille sal i næsten kvadratisk form med kuplet loft. Rummene var tænkt som fælles opholds- og modtagerum for Christian 6.s hof, og rundt om hver af de to sale fandtes fire lejligheder, bestående af to mindre rum, hvor kavalererne boede, når de var på Fredensborg Slot i regeringsanliggender. I dag er Kancellihusets gamle grundplan bevaret med få ændringer, og man kan fortsat se detaljer fra bygningens ældste tid. Heriblandt smukke stuklofter i régencestil, fyldingsdøre med dekorative dørbeslag i smedejern, høje vægpaneler og i et par af de små rum malede lærredstapeter i kinesisk stil.

Efter Christian 6.s tid fungerede Kancellihuset fortsat som kontorer og bolig for den øverste del af hoffet, men fra omkring 1800 blev Fredensborg Slot, og dermed Kancellihuset, sjældent brugt, idet Christian 7. og hans søn, den senere Frederik 6., foretrak Frederiksberg Slot til deres sommerophold. Hele slotskomplekset forfaldt, almindelige familier uden tilknytning til Hoffet rykkede ind i ottekantens bygninger, og Kancellihuset blev endda indrettet som militærhospital fra 1807-1814 under Englandskrigene.

I nyere tid har Kancellihuset efter Frederik 9.s død fungeret som Dronning Ingrids bolig frem til hendes død i 2000. Kongeparret fik i tiden omkring deres bryllup i maj 2004 stillet Kancellihuset til rådighed af Dronning Margrethe. Kancellihuset fungerede som familiens primære residens frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg stod færdigt efter en større renovering. I dag anvender Kongefamilien Kancellihuset som deres bolig i sommerhalvåret, mens de om vinteren bor i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Kancellihuset er dermed Kongefamiliens faste residens, når der tages længerevarende ophold ved Fredensborg Slot.

Da Fredensborg Slot i sin tid blev bygget, var der også et orangeri tilknyttet slottet. Det lå dengang mellem slottet og kirken, men over tid blev det erstattet af andre bygninger. I dag er der ved Fredensborg Slot et nyt, moderne orangeri, som blev opført i 1995 i tilknytning til slottets urtehave.

Fredensborg Slotshaves stolthed er de gamle, opstammede myrter, der oprindeligt stod i Kongens Have, men som blev flyttet til Fredensborg Slot i 1909. Slotshavens baljeplanter som for eksempel citrus og myrter bliver opbevaret i Orangeriet om vinteren, hvor der også er en produktion af blomster til udsmykning på slottet og småplanter til udplantning i urtehaven.

Der er cirka 350 baljeplanter i forskellige størrelser i Orangeriet, som tæller blandt andet 14 store citrontræer, 17 pomeranser i store Versailles-trækasser, 50 laurbærplanter og 75 myrter.

Slotskirkens alter er udført af billedhuggeren Friedrich Ehbisch, og altertavlens billede ”Dommedag” er malet af Henrik Krock. Altersølvet blev fremstillet til kirkens indvielse i 1726 og er desuden udsmykket med Frederik 4.s kronede spejlmonogram. I 2006 blev slotskirkens loft udsmykket med et 8,5 x 3,5 meter loftsmaleri af kunstner Per Kirkeby. 

Fredensborg Slotskirke benyttes blandt andet til kirkelige handlinger for den kongelige familie. I nyere tid har blandt andet følgende begivenheder fundet sted i slotskirken: H.M. Dronning Margrethes konfirmation (1955), H.K.H. Prinsesse Benediktes konfirmation (1959), H.M. Dronning Anne-Maries konfirmation (1961), Prinsesse Benediktes og H.H. Prins Richards bryllup (1968), den daværende kronprins' konfirmation (1981), H.K.H. Prins Joachims konfirmation (1982), H.H. Prins Nikolais dåb (1999), H.K.H. Prinsesse Isabellas dåb (2007), H.H. Prins Nikolais konfirmation (2013), H.H. Prins Felix’ konfirmation (2017), den daværende prins Christians konfirmation (2021) og senest H.K.H. Prinsesse Isabellas konfirmation (2022).

H.M. Dronning Margrethe har fastholdt den århundredgamle tradition, at slotskirken stilles til rådighed for menighederne i Asminderød-Grønholt sogne, og derfor holdes der åbne gudstjenester i kirken næsten hver søndag.

Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde den kongelige familie en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste. Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor anlagt en ridebane med tilhørende stald.

Banen har i mange år været nedlagt, men i anledning af den daværende kronprins' 50-års fødselsdag i 2018 bevilgede bestyrelsen for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal et beløb til etablering af den historiske gamle ridebane. Desuden bevilgede fonden midler til istandsættelse af dele af Lange Stald ved Fredensborg Slot.

Den genetablerede historiske ridebane og Lange Stald benyttes af både Den Kongelige Stald-Etat, Gardehusarregimentet og den kongelige familie. Ridebanen måler 20 gange 60 meter efter international standard for en dressurbane. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk. Lange Stald blev sidst renoveret i 1914 i Christian 10.s tid og trængte derfor til en kærlig hånd, og hele istandsættelsen er udført så nænsomt som muligt og med respekt for den historiske geometri og farvesætning. Som noget nyt er der indrettet bokse i stedet for spiltov, så hestene kan opstaldes efter gældende regler.

_

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.