H.M. Dronningens gravmæle er opstillet og står i Sankt Birgittas Kapel i Roskilde Domkirke. Her vil Dronningen blive stedt til hvile ved siden af næsten 40 danske konger og dronninger fra den tidlige middelalder og frem til i dag.

Udarbejdelsen af gravmælet har været undervejs siden 2003, hvor billedhugger, professor Bjørn Nørgaard fik til opgave at udarbejde et moderne gravmæle, der kan indføje sig i den lange række af kongelige gravmæler i Roskilde Domkirke. Bjørn Nørgaard var fra projektets start i tæt dialog med Regentparret om idéen og udformningen af værket ”Sarkofag”.    

Kunstværket repræsenterer Regentparrets fælles virke gennem 50 år, og Prinsens beslutning om ikke at lade sig begrave i Roskilde Domkirke har ikke medført ændringer af kunstværket. Soklen er udformet i sandsten fra Frankrig, og de tre søjler, der bærer sarkofagen, er i henholdsvis dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor. Elefanthovederne på søjlerne er støbt i sølv. Selve sarkofagen er i støbt glas, og i et hulrum i glasset er der på indersiden sandblæst to liggende figurer, der repræsenterer Dronningen og Prins Henrik. På toppen findes allegorier, heraldik og symboler i forgyldt bronze. Dronningen vil blive stedt til hvile i en krypt under gravmælet. 

Da gravmælet først vises frem for offentligheden efter Dronningens død, er der udfærdiget en tildækning, som giver Domkirkens besøgende mulighed for at besøge kapellet, selvom gravmælet er opsat. Både gravmælet og tildækningen er udfærdiget af Bjørn Nørgaard, og en 1:10 kopi af gravmælet er udstillet i Roskilde Domkirke, hvor besøgende gennem informationstavler og en kommende udstilling, der forventes åbnet ultimo juni måned, kan følge hele processen bag udformningen af et moderne gravmæle. 

Arbejdet og omkostningerne med gravmælet er holdt indenfor Folketingets fastsatte bevilling på finansloven. 

Roskilde Domkirke har siden 1400-tallet fungeret som gravsted for den danske kongeslægt. Gravmælet indskriver sig i en lang tradition for at opføre et eftermæle i Roskilde Domkirke for Regentens liv og gerning.

Når Dronningen engang skal stedes til hvile, bliver det under det kunstneriske værk ”Sarkofag”, der er udarbejdet af billedhugger, professor Bjørn Nørgaard.

Udarbejdelsen af Dronningens gravmæle startede i 2003, hvor Regentparret inviterede Bjørn Nørgaard til et møde om at skabe et kommende gravmæle i Roskilde Domkirke. I årene inden havde Bjørn Nørgaard udført de 17 gobeliner, der er ophængt på Christiansborg Slot, og som var en gave til Dronningen i forbindelse med Majestætens 50-års fødselsdag. Arbejdet med gravmælet, der har den kunstneriske titel ”Sarkofag”, har varet i 15 år, og projektet er foregået i tæt dialog med Regentparret.

Gravmælet er blevet opsat i foråret 2018 i Sankt Birgittas Kapel i Roskilde Domkirke, så det står klar, når det på et tidspunkt skal tages i brug. Værket repræsenterer Dronningens regeringsperiode sammen med Prins Henrik. Prinsens beslutning om ikke at lade sig begrave i Roskilde Domkirke har ikke ændret på værkets idé og udseende. Bjørn Nørgaard har med kunstværket ønsket at udforme et gravmæle, der både er en moderne skulptur og som samtidig kan indgå i den lange tradition for kongelige gravmæler i Roskilde Domkirke.

Gravmælet består af tre niveauer. Første niveau er en sokkel i fransk kalksten, der er bygget op over tre ovaler, og som har syv trin. Tallet syv har en særlig betydning i flere religioner, herunder Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Derudover har tallet også særlig betydning i buddhismen og kinesisk mytologi, hvilket havde Prins Henriks interesse. Gravmælets andet niveau har tre søjler med en bund af støbejern. Søjlerne symboliserer Rigsfællesskabet og har én søjle af grønlandsk marmor, én af granit fra Bornholm og én i basalt fra Færøerne. På hver side af søjlerne er der anbragt et elefanthoved i sølv, der trækker referencer til Elefantordenen, og tidligere danske regenters våbenskjolde. Derudover repræsenterer elefanten naturen, det oprindelige og noget uudgrundeligt og arketypisk. Det sidste niveau i gravmælet består af en tom glassarkofag, hvori man kan se konturen af Regentparret og på toppen allegorier over Dronningens regeringsperiode i forgyldt bronze. Her ses blandt andet kronregalierne, symboler fra kristendommen, de tre lande i Rigsfællesskabet og Grundloven. Der er også symboler, der repræsenterer Regentparrets kunstneriske interesser.

Samlet skal ”Sarkofag” betragtes som et gravmæle, der fortæller historien om Dronningens regerinsgtid og virke for Danmark. Når Dronningen stedes til hvile under gravmælet, vil det være i selskab med næsten 40 danske konger og dronninger – fra Harald Blåtand til Dronningens forældre, Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid.

Roskilde Domkirke har siden 900-tallet været den danske kongeslægts gravkirke.

Igennem 1000 år har Roskilde Domkirke været den danske kongeslægts gravkirke. Traditionen strækker sig tilbage til 900-tallet med Harald Blåtands begravelse omkring år 988. Der er dog hverken fundet spor efter Harald Blåtands grav eller kirke – men mere sikkert er det dog, at Svend Estridsen (død 1074) er begravet i Domkirken.

Siden begravelsen af Margrethe 1. i år 1413 har Roskilde Domkirke med få undtagelser været den danske kongeslægts gravkirke, og senest er Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid stedt til hvile i et åbent kapel udenfor Domkirken.

Udsmykket med symboler og fortællende dekorationer er både gravmæler og kongelige kapeller en forbindelse til fortidens monarker og deres samtid. De kongelige grave er samtidig et samlet vidnesbyrd på en skiftende tidsånd i kunsten og arkitekturen i Danmark og Europa.

Den nuværende Roskilde Domkirke er opført i 1200-tallet og er det tidligste eksempel på gotisk arkitektur i Danmark. Domkirken er inspireret af middelalderens store franske katedralbyggerier, og Roskilde Domkirke blev i 1995 indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste.

I forbindelse med offentliggørelsen af det opstillede gravmæle stilles følgende video og fotos til rådighed for redaktionel omtale af projektet.

Pressefotos
Billederne viser både processen samt det opstillede gravmæle og kan downloades fra Mediebanken.

Pressevideo
Der stilles en video, der viser dele af processen med udfærdigelsen af gravmælet til rådighed for pressen. Videoen må kun benyttes i nyhedsdækning/redaktionel omtale af gravmælet og må ikke anvendes i kommercielt øjemed. Videoen må ikke lagres efter anvendelse.

Det er tilladt at klippe i videoen, så den får den længde, det enkelte medie ønsker.

"K2 Ltd (Czech Republic) ©" skal krediteres ved brug der, hvor det enkelte medie sædvanligvis krediterer rettighedshavere.

Videoen kan rekvireres ved at sende en e-mail til Kongehusets kommunikationsafdeling, kom@kongehuset.dk, med information om den ønskede anvendelse.

Ved spørgsmål til ovenstående kontakt Kongehusets kommunikationsafdeling på tlf. 33 40 39 00.