Privatlivspolitik fonde og legater
I forbindelse med indsendelse af Deres ansøgning til Kongehusets fonde eller legater behandler vi Deres personoplysninger. De kan læse mere om dette i privatlivspolitik for fonde og legater herunder.
Jeg giver hermed mit samtykke til, at mit navn, støttebeløb og projekttitel må offentliggøres på Kongehusets hjemmeside og Kongehusets sociale medier, såfremt jeg tildeles et af Kongehusets legater.
Hvis du søger om støtte fra en fond eller et legat
Når du søger om en støtte fra en af Kongehusets fonde eller legater, behandler Kongehuset dine personoplysninger. Kongehuset har følgende fonde:
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, herunder Cayx-legatet og Amalienborgprisen
CVR 27488749
Amaliegade 18
1256 København K
Den Kongelige Formidlingsfond af 2003
CVR 27520189
Amaliegade 18
1256 København K
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond
CVR 29340706
Amaliegade 18
1256 København K
Nikolai og Felix Fonden
CVR 20022140
Amaliegade 18
1256 København K
Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond
CVR 39439075
c/o advokat Georg Lett
Oslo Plads 2
2100 København Ø
Kong Christian den Tiendes Fond
CVR 19935418
c/o Højesterets Justitskontor
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
Dataansvarlig
Den dataansvarlige for dine personoplysninger er den fond, du søger støtte hos. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Hoffet på persondata@kongehuset.dk.
Typer af personoplysninger
I forbindelse med din ansøgning om fondsstøtte kan Hoffet indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Dit navn, din titel og stilling, cpr.nr., din adresse samt evt. egn, dit telefonnummer og din e-mailadresse
- Hvilken organisation du er tilknyttet
- Dit CV
- Bankoplysninger
- Projektbeskrivelse, herunder tidspunkt for projektet, og budget
- CVR-nummer (hvis du søger som enkeltmandsvirksomhed)
Hvis du tildeles støtte behandler vi desuden følgende oplysninger om dig:
- Tildelingsdato
- Tildelt beløb
- Begrundelse for tildeling
Formålene med behandlingen
Dine personoplysninger bliver behandlet til følgende formål:
- For at vurdere om du skal tildeles støtte
- For at administrere tildelt støtte
- Dokumentation af Kongehusets historie
- Dokumentation af udvælgelsesprocessen
- Oplysninger om titel, navn, tildelingsdato og tildelende fond offentliggøres på Kongehusets hjemmeside med henblik på at give offentligheden indblik i kongehusets aktiviteter for derved at kunne samle nationen og rigsfællesskabet.
Behandlingsgrundlag
Hoffet behandler dine personoplysninger på nedenstående grundlag:
- Legitime interesser: Vi baserer behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at administrere fonden, herunder vurdere og håndtere indkomne ansøgninger, indstille til uddeling af midler, dokumentere håndteringen af uddeling af midler og Kongehusets historie samt i at inddrage offentligheden i Kongefamiliens arbejde og støtte (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaringsperiode
Hvis du ikke tildeles støtte, opbevarer vi dine personoplysninger i 5 år fra du har fået afslag.
Hvis du tildeles støtte, opbevares dine personoplysninger på ubestemt tid af hensyn til dokumentationen af Kongehusets historie. 10 år efter din død er oplysningerne ikke længere omfattet af databeskyttelseslovgivningen.
Videregivelse til andre dataansvarlige og overladelse til databehandlere
For at opfylde ovenstående formål kan vi give tredjeparter adgang til dine personoplysninger, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med Kongehuset leverer relevante ydelser, det kan fx være bankforbindelse, it-leverandører eller andre leverandører, der behandler personoplysninger for os. Sådanne leverandører vil kun behandle personoplysninger i overensstemmelse med vores instruktioner i henhold til indgåede databehandleraftaler.
Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til fx politiet, advokater, revisorer, domstole og andre offentlige myndigheder. Hoffet videregiver derudover dine oplysninger til Meta Platforms Ireland Ltd., når du interagerer med Kongehusets profiler og opslag på Instagram og Facebook, samt til Google Ireland Ltd., når du interagerer med Kongehusets profil og videoer på YouTube.
Dine personoplysninger kan i forbindelse med vores behandling blive overført til databehandlere eller dataansvarlige, der er etableret i lande uden for EU/EØS, og som ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Sådanne overførsler baseres på EU-Kommissionens standardkontrakter, som du har ret til at modtage en kopi af på anmodning.
Dine rettigheder
- Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
- Du har ret til at gøre indsigelse mod vores indsamling og videre behandling af dine personoplysninger
- Du har ret til berigtigelse og sletning af dine personoplysninger, dog med visse lovbestemte undtagelser, herunder bogføringsloven
- Du har ret til at anmode os om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger
- Under visse omstændigheder kan du også anmode om at modtage en kopi af dine personoplysninger samt om transmission af de personoplysninger, du har afgivet til os, til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
- Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine personoplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Vores nyhedsbrev kan afmeldes ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller hvis du har spørgsmål til den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte os:
Hofmarskallatet
Adresse: Det Gule Palæ, Amaliegade 12, 1256 København K
E-mail: persondata@kongehuset.dk
Hvis din henvendelse ikke bliver besvaret af os, og du vil gå videre med sagen, kan du rette henvendelse til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk