8. februar 2022 | Galleri
Åbning af udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år”
Del
Åbning af udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år”
H.M. Dronningen inviede den 8. februar 2022 udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år” på M/S Museet for Søfart i Helsingør.
Siden 1932 har Kongeskibet Dannebrog fungeret som flydende ”slot” for den kongelige familie. Kongeskibet kan dermed i år fejre 90-års jubilæum som officiel og privat residens for den kongelige familie på sommertogter i Danmark, eller på oversøiske officielle besøg.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Åbning af udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år”
Ved den officielle indvielse var der taler ved direktør Ulla Tofte og bestyrelsesformand Erik Østergaard, hvorefter Dronningen erklærede udstillingen for åben.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Åbning af udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år”
Efter talerne fik Dronningen en omvisning i udstillingen af udstillingschef Sarah Giersing samt museumsinspektør Benjamin Asmussen.
Udstillingen er en rejse med Kongeskibet gennem ni årtier – og et møde med tre monarker: Christian 10., Frederik 9. og vores nuværende Dronning.
I udstillingen fortælles om skibets betydning for kongemagten, om livet ombord for besætningen og den kongelige familie samt om danskernes personlige møder med Kongeskibet.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Åbning af udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år”
Den første kommando blev hejst den 26. maj i 1932 og skibet blev navngivet året før af Dronning Alexandrine.
Skibet blev bygget i 1931-1932 på Orlogsværftet i København, som afløser for det forrige kongeskib hjuldamperen Dannebrog fra 1879.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Åbning af udstillingen "DANNEBROG. Kongeskib i 90 år”
Dronningen er protektor for museet, og det var også Majestæten der åbnede stedet i 2013.
M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer og museet er formgivet af tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group. Museet er bygget ind i Helsingør Værfts gamle tørdok.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©