3. november 2023 | Galleri
Årets Julemærke 2023
Del
Årets Julemærke 2023
H.K.H. Kronprinsessen var den 3. november 2023 som protektor for Julemærkefonden til stede ved præsentation af årets julemærke på Københavns Rådhus.
Hendes Kongelige Højhed blev modtaget foran Rådhuset af 2. næstforperson i Københavns Kommune Klaus Mygind, bestyrelsesleder i Julemærkefonden Hans Erik Lindkvist og direktør i Julemærkefonden Søren Ravn Jensen.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix ©
Årets Julemærke 2023
Årets Julemærke blev afsløret i Festsalen på Københavns Rådhus, og bag årets Julemærke står forfatter og kunstner Lisa Grue, som også fortalte om motivets betydning og tilblivelsen.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix ©
Årets Julemærke 2023
Julemærket 2023 bærer titlen ’Tag med ud i juleskoven’. Og netop naturen har været inspirationskilde for årets julemærkekunstner – og i sin tale fremhævede forfatter og kunstner Lisa Grue blandt andet:
”Naturen er vores trofaste ven både på solskinsdage og i svære stunder. Naturen er et af de eneste steder i vores hektiske samfund, hvor vi ikke behøver at præstere. Her kan vi blot være os selv. I naturen er vi accepteret, som de mennesker vi er.”
Foto: Julemærkefonden ©
Årets Julemærke 2023
Blandt dagens gæster var også H.E. Greve Ingolf af Rosenborg og grevinde Sussie af Rosenborg, som er protektorer for Julemærkemarchen, samt Julemærkehjemmenes ambassadører.
Foto: Julemærkefonden ©
Årets Julemærke 2023
Ved den festlige afsløring var der taler af 2. næstforperson i Københavns Kommune Klaus Mygind og bestyrelsesleder i Julemærkefonden Hans Erik Lindkvist, samt oplæg af professor i psykologi Svend Brinkmann om ’Det gode børneliv’.
Foto: Julemærkefonden ©
Årets Julemærke 2023
Sangerinde Maria Carmen Koppel fremførte to sange sammen med et børnekor bestående af børn fra Julemærkehjemmet Liljeborg.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix ©
Årets Julemærke 2023
På billedet ses Kronprinsessen sammen med blandt andre fire tidligere julemærkebørn, der tidligere på scenen fortalte i en samtale med dagens konferencier og vicebestyrelsesleder i Julemærkefonden Anne Glad Wagner om, hvordan det var gået dem siden deres ophold på Julemærkehjem.
Hvert år siden 1904 har Julemærkefonden udgivet det særlige Julemærke, som har til formål at indsamle penge til børn på de fem Julemærkehjem. får op mod 1.000 børn hvert år et ophold, som styrker deres trivsel og selvværd, samt bekæmper mistrivsel, ensomhed og mobning.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix ©