27. april 2022 | Galleri
Bangladesh - dag 3
Del
Bangladesh - dag 3
H.K.H. Kronprinsessen besøgte den 25.-27. april 2022 Bangladesh med fokus på naturbaserede løsninger og biodiversitet.
På besøgets tredje og sidste dag aflagde Hendes Kongelige Højhed sammen med minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen et feltbesøg i området Sundarban, der er verdens største mangroveøkosystem.
Foto: Jesper Sunesen, ALLER FOTO OG VIDEO ©
Bangladesh - dag 3
I Sundarban fik Kronprinsessen og ministeren et førstehåndsindtryk af en af landets fattigste regioner, hvor millioner af mennesker er ramt af klimaforandringer.
Foto: Jesper Sunesen, ALLER FOTO OG VIDEO ©
Bangladesh - dag 3
Sundarban er samtidig levested for mange hundrede arter, og dele af området er optaget på UNESCO’s liste over verdensarvssteder. Feltbesøget havde derfor også fokus på biodiversitet og naturbaserede løsninger i forhold til klimaforandringerne.
På en sejltur i området fik Kronprinsessen og ministeren indblik i områdets biodiversitet, som er truet af klimaforandringerne.
Foto: Kongehuset ©
Bangladesh - dag 3
I Sundarban har millioner af mennesker fået ødelagt huse og marker på grund af stigende vandstand og en højere frekvens af cykloner. Kronprinsessen og ministeren oplevede blandt andet, hvordan lokalsamfundet i samarbejde med NGO’er beskytter det sårbare økosystem. Hendes Kongelige Højhed og ministeren fik vist eksempler på, hvordan naturbaserede løsninger såsom kunstvanding, etableringer af kanaler og indførelse af modstandsdygtige ris-varianter i landbruget alt sammen er med til at hjælpe lokalsamfundet i det klimaudsatte område.
Foto: Jesper Sunesen, ALLER FOTO OG VIDEO ©
Foto: Jesper Sunesen, ALLER FOTO OG VIDEO ©