3. maj 2021 | Galleri
Besøg hos den myndighedsfælles COVID-19-hotline og kontaktopsporingsenheden i Jonstruplejren
Del
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Jonstruplejren
Håndteringen af COVID-19 i Danmark var i fokus, da H.K.H. Kronprinsessen den 3. maj 2021 besøgte Jonstruplejren i Ballerup, hvor blandt andre soldater fra Hjemmeværnet og personel fra Beredskabsstyrelsen er med til at besvare den myndighedsfælles hotline og bidrager til at finde telefonnumre på smittede borgere.
Foto: Michael Stub ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Jonstruplejren
Kronprinsessen, der er kaptajn i Hjemmeværnet, besøgte først kontaktopsporingsenheden, hvor en delingssergent og 60 hjemmeværnssoldater sammen med 240 civile dagligt hjælper Styrelsen for Patientsikkerhed med at kontakte smittede samt at finde nære kontakter. Under besøget fik Kronprinsessen en orientering om det daglige arbejde, der er under ledelse af en vagtchef fra Rigspolitiet.
Foto: Michael Stub ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Jonstruplejren
Kronprinsessen besøgte også den myndighedsfælles hotline, der ligger i Jonstruplejren. Her besvares der dagligt generelle spørgsmål fra borgere om COVID-19 fra klokken 06.00 om morgenen til midnat. Ud over soldater fra Hjemmeværnet er der også sundhedsfagligt personale fra Sundhedsstyrelsen til stede i hotlinen, og Kronprinsessen fik under besøget mulighed for at overhøre et opkald fra en borger.
Foto: Michael Stub ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Jonstruplejren
Hjemmeværnet stiller med cirka 115 soldater per dag til driften i både kontaktopsporingsenheden og i den myndighedsfælles hotline.
Foto: Michael Stub ©