18. maj 2022 | Galleri
Besøg på Sild - dag 1
Del
Besøg på Sild - dag 1
H.K.H. Prinsesse Benedikte besøgte den 18.-19. maj 2022 øen Sild i Tyskland.
I forbindelse med besøget mødte Prinsessen øens danske og frisiske mindretal og hørte om deres kultur og historie. Besøget havde desuden fokus på Danmark som ferieland samt foregangsland for grøn omstilling og digitalisering.
Foto: Martin Ziemer ©️
Besøg på Sild - dag 1
Først på dagen var Hendes Kongelige Højhed på besøg ved Klitten Ellenbogenberg, hvor Prinsessen fik fortalt om og havde udsigt til Kongehavnen, Lister Dyb, Rømø og Vesterhavet.
Herefter besøgte Prinsessen List Kulturhus for at hilse på repræsentanter for SSF og deltage i en frokost sammen med indbudte repræsentanter for mindretallet og kommunen.
Foto: Martin Ziemer ©️
Besøg på Sild - dag 1
Prinsessen besøgte Røde Klev, hvor der er udsigt over Kampens hedelandskab, skrænten ved Røde Klev og sandstrand til Vesterhavet. Kampen Kommunes borgmester og turismedirektør fortalte Hendes Kongelige Højhed om turismeerhverv og ferieliv på Sild.
Foto: Martin Ziemer ©️
Besøg på Sild - dag 1
Dagen fortsatte med et besøg hos den danske modetøjsforretningen ”Simonsen by Simonsen” og hos den danske guldsmed Jan Hesselberg.
Prinsesse Benedikte deltog ligeledes i en reception og hilste på Silds borgmestre samt kommunaldirektører på Hotel Budersand i Hørnum.
Foto: Martin Ziemer ©️
Besøg på Sild - dag 1
Prinsessen besøgte også museet Alt Friesisches Haus i byen Keitum, hvor formand for friserrådet, Ilse Johanna Christiansen, fortalte om frisernes historie på Sild.
Aftenen sluttede af med en festaften på Hotel Benen-Diken-Hof.
Foto: Martin Ziemer ©️