26. september 2024 | Galleri
Danmarks Frie Forskningsfonds årlige forskningskonference
Del
Danmarks Frie Forskningsfonds årlige forskningskonference
H.M. Dronningen deltog den 26. september 2024 i Danmarks Frie Forskningsfonds årlige forskningskonference i København.
Ved ankomsten til konferencen blev Dronningen modtaget af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond Søren Serritzlew og kontorchef for sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond Jesper Risom.
Danmarks Frie Forskningsfonds årlige forskningskonference
Forskere og repræsentanter for universiteter samt fonde deltog i konferencen, som gennem paneldebatter og oplæg satte fokus på den frie forsknings rolle i en foranderlig verden.
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som er en offentlig fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet, finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudsskabende forskning i Danmark. Dronningen har været protektor for Danmarks Frie Forskningsfond siden maj 2024.
Danmarks Frie Forskningsfonds årlige forskningskonference
I forbindelse med konferencen overrakte Dronningen prisen ”Årets Originale Idé” til Christy Anna Hipsley fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, som forsker i hundens historie. Prisen gives til en forsker, som i 2023 har fået midler af Danmarks Frie Forskningsfond til en idé, som er original i for eksempel valg af emne, tilgang eller metode.