16. april 2023 | Galleri
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
Del
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
I anledning af H.M. Dronningens 83-års fødselsdag den 16. april 2023 var det muligt at sende en digital lykønskning til Majestæten på Kongehusets hjemmeside. I dette galleri vises et udvalg af de modtagne hilsener.
”Malina på 6 år har for halvanden måned siden selv lavet vedhæftede kort med tegning af Dronningen og Kronprinsessen bagved en masse gaver. "83 år, sikke hvor er du stor. Jeg håber, du får en god dag med mange gaver. Venlig hilsen Malina i Undløse." Malina og hendes forældre ønsker hendes majestæt Dronningen stort tillykke med fødselsdagen.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
”Kære dronning Margrethe. Jeg ønsker Dem en velsignet fødselsdag denne søndag, hvor jeg tændte er lys for Dem i Betlehemskirken i Aarhus. Et lys for et godt nyt år for Dem og Deres familie. Den varmeste fødselsdagshilsen fra Marie.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
”Kære Dronning Margrethe. Tillykke med fødselsdagen! Jeg håber, De har en god dag i København. Jeg har tegnet et slot med flag og en enhjørning til Dem. Kærlig hilsen Marie 4 år. Jeg bor i Svendborg.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
"Kære Daisy! Hjerteligt tillykke med fødselsdagen! Vi fejrer dig i en munter flok - en flok gode gamle spejdervenner. Og i dagens anledning har vi naturligvis hejst flaget og får lækker dronningekagekone! Kærlig hilsen Rovere med familier, Risskov Piger.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
”Kære Dronning Magrethe. Jeg hedder Berta og har også fødselsdag i dag. Jeg ønsker dem stort TILLYKKE med fødselsdagen i dag. De fylder 83 år og jeg bliver 9 år. Jeg har vinket til dem fra slotspladsen sammen med min morfar og mormor, og bagefter gik vi på la Glace og fejrede dagen med lagkage og varm chokolade. Jeg håber de får en hyggelig dag sammen med deres familie. De varmeste hilsner fra Berta 9 år.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
”Kære Deres Majestæt Dronning Margrethe. Modtag de hjerteligste lykønskninger på Deres fødselsdag. Vi håber De og Deres familie får en rigtig dejlig dag. Vi ønsker også Deres Majestæt rigtig god bedring. Klokken 12.00 i dag, da De stod på balkonen på Amalienborg og modtog folkets lykønskninger. Var min familie og jeg på Økodag på Stampsgård ved Skærbæk i Sønderjylland og her kunne vi nyde dette skønne billede af køernes forårsdans. De venligste hilsener Sigurd Thorup med familie, Møgeltønder i Sønderjylland.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
"Kære Dronning Magrethe. Tillykke med fødselsdagen. I forbindelse med deres fødselsdag, fandt min datter denne side hvor man kan sende en hilsen. Derfor blev vi enige om at dele min mors nok største oplevelse som barn, med, dem, De var nemlig en stor del af dette minde. Min mor levede som barn under trange kår og der var ikke råd til noget ud over det allermest nødvendige. De og Deres mor tog dengang rundt i Sønderjylland og delte tøj ud til trængende børn. Min mor er på billedet hvor både De og Deres mor hjælper hende frakken på. Det har hun fortalt om mange gange med stor glæde. Derudover vandt hun i en lodtrækning en fin dukke. Dukken eksisterer stadig i originalt tøj, tror jeg. På billedet ses der også en stor artikel om hvordan De nær var endt i grøften på de sneglatte veje. Min mor døde desværre for 9 år siden, men vi talte tit om at sende Dem billederne og artiklen. Nu var muligheden der. Min og jeg håber De kan få lidt fornøjelse af mindet. Min mor var stor ihvertfald stor "fan" af Dem til hun døde, og det smittede naturligt af på mig. De bedste hilsner: Annette Nybo Larsen & familie.”
Foto: Kongehuset ©
Digitale lykønskninger til H.M. Dronningen i anledning af 83-års fødselsdagen
”Stort tillykke med fødselsdagen ønskes hendes majestæt. Jeg har altid beundret og fulgt Dem og kongehuset. Jeg har selv fødselsdag i dag og min datter har på prinsesse Isabellas fødselsdag og min svigerinde har på kronprins Frederiks fødselsdag og min farfar havde på prins Henriks fødselsdag, så vi har altid følt os lidt kongelige. Både min søn og datter har været i den Kongelige Livgarde. Endnu engang stort tillykke med fødselsdagen. De kærligste hilsner fra Winnie, Odense”
Foto: Kongehuset ©