14. januar 2022 | Galleri
H.M. Dronningen blev fejret ved en privat middag af den nærmeste familie
Del
H.M. Dronningen blev fejret ved en privat middag af den nærmeste familie
I anledning af sit 50-års Regeringsjubilæum blev H.M. Dronningen den 14. januar 2022 overrasket af den nærmeste familie med en hemmeligholdt middag i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Som noget helt særligt var der dækket op med Flora Danica-stellet, der er det mest kostbare, danske spisestel. Sidste gang stellet var i brug i Kongehuset var ved Dronning Ingrids 80-års fødselsdag i 1990.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
H.M. Dronningen blev fejret ved en privat middag af den nærmeste familie
Flora Danica-stellet blev skabt i slutningen af 1700-tallet på ”Den Kongelige Porcelainsfabrik” i København og blev dekoreret med planter fra det danske rige i naturlig størrelse, håndmalet efter bogen ”Flora Danica” fra 1761. Det fortælles, at det oprindelige stel var tænkt som en diplomatisk gave fra Christian 7. til Kejserinde Katarina 2. af Rusland, men da kejserinden døde i 1796, inden stellet var færdigt, beholdt kongen det i stedet selv.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
H.M. Dronningen blev fejret ved en privat middag af den nærmeste familie
Stellet bestod af 1.800 dele, hvoraf de 1.500 dele fortsat eksisterer og er udstillet på Rosenborg Slot og på væggene i rummet ”Rosen” i Christian VII’s Palæ. I 1862 genoptog man produktionen af Flora Danica-stellet, der i dag er det eneste af Den Kongelige Porcelænsfabrik spisestel, der fremstilles i Danmark. Her sørger 15 specialuddannede porcelænsmalere for at male planterne og de forgyldte kanter, og der males gennemsnitligt 13.000 penselstrøg på hver enkelt del af stellet.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©