13. juni 2021 | Galleri
Genforeningsfejring
Del
Genforeningsfejring
H.M. Dronningen besøgte den 13. juni 2021 Genforeningsparken i Aabenraa.
Parken er Aabenraa Kommunes nye folkepark foran det historiske Folkehjem, der spillede en vigtig rolle frem mod genforeningen i 1920. Folkehjem dannede blandt andet i 1918 rammen om vedtagelsen af Aabenraa-resolutionen, der fik en afgørende betydning for den endelige dansk-tyske grænsedragning ved genforeningen i 1920.
Et historisk fotografi af Christian 10., der blev taget foran Folkehjem i Aabenraa under kongens rundrejse i Sønderjylland kort tid efter genforeningen i 1920, blev genskabt i forbindelse med Dronningens besøg.
På billedet er Dronningen flankeret af korpiger fra Sct. Jørgens Kirkes pigekor samt to børn fra Kongehøjskolen, der malede Aabenraa Kommunes gave til Dronningens 80-års fødselsdag.
Foto: Preben Matthisen og H.M. Dronningens Håndbibliotek ©
Genforeningsfejring
Dronningen blev modtaget af borgmester i Aabenraa Kommune og præsidieformand for Genforeningen Thomas Andresen og blev efterfølgende præsenteret for Genforeningsparken.
I Genforeningsparkens fliser er der nedfræset hundredvis af fodspor, der alle er til minde om de omkring 3.000 sønderjyder, der 17. november 1918 hørte H. P. Hanssens tale ved Folkehjem. Der er desuden nedfræset 10 særlige fodspor, der i farve og historie adskiller sig fra de andre – disse repræsenterer personer, som man ved, har stået foran Folkehjem i 1918. Blandt disse særlige fodspor er Holger Jes Hansen, der i 1918 var 14 år, og stod og hørte sin grandonkel H. P. Hanssen holde sin tale.
Foto: Preben Matthisen ©
Genforeningsfejring
Under besøget ved Genforeningsparken viste Dronningen sig sammen med borgmester i Aabenraa Kommune og præsidieformand for Genforeningen Thomas Andresen på balkonen over den udsmykkede gamle indgang på Folkehjem.
Det er den samme balkon, hvorfra H. P. Hanssen i 1918 holdt sin historiske tale, og hvorfra Christian 10. modtog folkets hyldest den 10. juli 1920.
Foto: Preben Matthisen ©
Genforeningsfejring
Dronningen deltog efterfølgende sammen med Tysklands Præsidentpar og Statsminister Mette Frederiksen og Hr. Bo Tengberg i en ceremoni på Kongeskansen ved Dybbøl Banke.
Foto: Patricio Soto ©
Genforeningsfejring
Kongeskansen fik sit navn efter genforeningen i 1920, da 100.000 sønderjyder modtog Christian 10. netop her. Kongen fik dengang overdraget det flag, der var det sidste til at blive taget ned i Sønderborg i 1864. Ifølge fortællinger modtog kongen Dannebrog og bøjede sig ned og kyssede flagdugen.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
Genforeningsfejring
Kongeskansen ved Dybbøl Banke er stedet, hvor den danske hær i 1864 led det store nederlag til den preussiske hær og trak sig tilbage til Als. Sønderjylland blev tabt – men det var også her, at man i 1920 kunne fejre, at landområdet igen var en del af Danmark.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
Genforeningsfejring
Dengang som nu havde man arrangeret, at et fly fløj over området. I 1920 faldt et dannebrogsflag ned fra flyet og i dag – 101 år senere – var det et F16-fly malet som et dannebrogsflag, der fløj over højtideligheden ved Dybbøl.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
Genforeningsfejring
Dronningen besøgte senere Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg, der belyser det tyske mindretals historie efter ca. 1850 gennem kunst- og kulturhistoriske samlinger.
På billedet ses Majestæten sammen med formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) Hinrich Jürgensen.
Foto: Keld Navntoft ©
Genforeningsfejring
Foran Deutsches Museum Nordschleswig plantede Dronningen og Tysklands Forbundspræsident to træer, der skal symbolisere det gode forhold mellem det danske og tyske mindretal på begge sider af grænsen.
Foto: Keld Navntoft ©
Genforeningsfejring
Gennem kunst- og kulturhistoriske samlinger belysning museet identitet, hverdagsliv, skolegang, krigsdeltagelse 1939-45, retsopgøret samt udviklingen efter 1955. I Sønderjylland bor omkring 15.000 mennesker, der tilhører det tyske mindretal, der opstod i 1920 som følge af folkeafstemningen og grænseflytningen. Mindretallets medlemmer opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, danske statsborgere med tysk identitet og en fast forankring i regionen.
Foto: Keld Navntoft ©
Genforeningsfejring
Om eftermiddagen overværede Dronningen showet ”Genforeningsfesten” i Koncertsalen Alsion i Sønderborg.
Hendes Majestæt ankom med chalup fra Kongeskibet Dannebrog og blev modtaget af borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen.
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix ©
Genforeningsfejring
Tysklands Forbundspræsident og Statsminister Mette Frederiksen overværede ligeledes showet.
Foto: Patricio Soto ©
Genforeningsfejring
Ved showet var der optrædener ved Jacob Dinesen, Sønderjysk Pigekor, musikere fra folkBALTICA Ensemblet og en strygekvartet fra Sønderjyllands Symfoniorkester.
Læs programmet for Genforeningsfejringen den 13. juni 2021.
Foto: Patricio Soto ©