29. august 2023 | Galleri
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis
Del
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis
H.K.H. Kronprinsessen besøgte den 29. august 2023, sammen med Mary Fonden, Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis.
Antibulli Tennis er et redskab, der gør det nemt for tennistrænere at styrke fællesskabet og forebygge mobning i børnetennis og består af konkrete råd og øvelser til træningen. Formålet med Antibulli Tennis er at fremme følelsen af sammenhold og bekæmpe mobning i børnetennis.
Foto: Steen Brogaard, Mary Fonden ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis
Programmet baserer sig på Mary Fondens erfaringer med Klubfidusen og Antibulli Håndbold samt Dansk Tennis Forbunds erfaringer og ønsker til en trivselsindsats i dansk tennis.
Efter velkomsten overværede Kronprinsessen forskellige træningsøvelser på tennisbanen. Undervejs blev der talt om, hvordan øvelserne bidrager til at styrke børnenes fællesskab og opbygge gode venskaber.
Foto: Steen Brogaard, Mary Fonden ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis
Kronprinsessen fik også lejlighed til at deltage i nogle af øvelserne sammen med børnene. Hendes Kongelige Højhed deltog blandt andet i opvarmningsøvelsen ”burgerløb” og ”rundt om nettet”. Træningen blev afsluttet med, at alle deltagerne sagde tak for spillet og talte om øvelserne.
Foto: Steen Brogaard, Mary Fonden ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis
Mary Fondens projekt ”Antibulli” er i dag udbredt til håndbold, fodbold, svømning, ridning og tennis, hvor trænere arbejder med konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige børn. Målet er at skabe en hold- og klubkultur, hvor respekt, omsorg og tolerance er i centrum.
Foto: Steen Brogaard, Mary Fonden ©
H.K.H. Kronprinsessen besøgte Gladsaxe Tennisklub for at sætte fokus på Antibulli Tennis
Antibulli Tennis er i 2021 og 2022 blevet afprøvet i udvalgte klubber. Materialet er gratis og er frit tilgængeligt for alle tennisklubber på antibulli.dk.
Antibulli Tennis sker i et samarbejde mellem Mary Fonden, Dansk Tennis Forbund og TrygFonden.
Foto: Steen Brogaard, Mary Fonden ©