2. februar 2022 | Galleri
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
Del
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
H.K.H. Kronprinsessen og D.K.H. Prins Vincent og Prinsesse Josephine aflagde den 2. februar 2022 besøg i Zoologisk Have København og tog det første spadestik til ”Marys Australske Zoo” i anledning af Kronprinsessens 50-års fødselsdag.
”Marys Australske Have” er et nyt område, der får et moderne og grønt anlæg, som vil huse dyrearter fra Kronprinsessens hjemland. Området kommer sammenlagt til at bestå af en nyanlagt voliere sammen med det eksisterende kænguruanlæg og anlæg for tasmanske djævle.
Kronprinsessen, der er protektor for Zoologisk Have København, blev modtaget af blandt andre bestyrelsesformand Jørgen Horwitz, administrerende direktør Jørgen Nielsen og borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt ved hovedindgangen til Zoologisk Have København.
Foto: Frank Rønsholt ©
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
I forbindelse med besøget fik Deres Kongelige Højheder en rundvisning i Haven.
Etableringen af ”Marys Australske Have” er første skridt i eksekveringen af en større masterplan, der i de kommende år vil medføre større ændringer af dyrenes anlæg i ZOO.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
Under rundvisningen blev Kronprinsessen, Prins Vincent og Prinsesse Josephine vist ind i pingvin-anlægget, hvor dyrepasser Maya Rasmussen inviterede Deres Kongelige Højheder til at fodre pingvinerne.
Foto: Frank Rønsholt ©
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
Zoolab, der er Havens formidlingshus, havde i dagens anledning besøg af 0. klasse fra Ole Rømer Skolen. Fagansvarlig Julia Suhr fortalte om slangens kendetegn og inviterede Deres Kongelige Højheder til at holde en slange.
Foto: Frank Rønsholt ©
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
Rundvisningen ledte den kongelige familie gennem kænguruanlægget, der bliver en del af ”Marys Australske Have” sammen med naboanlægget, hvor den tasmanske pungdjævel har hjemme.
Zoologisk Have København kom for første gang til at huse tasmanske pungdjævle i 2006, da den tasmanske delstat forærede fire af slagsen til Kronprinsessen i anledning af H.K.H. Prins Christians dåb.
Danmark er det eneste land uden for Australien, der huser den tasmanske djævel, og i 2013 lykkedes det Zoologisk Have København at få en tasmansk djævel til at avle. Det er formentligt eneste gang nogensinde, at en tasmansk djævel har født unger uden for Australien.
Foto: Frank Rønsholt ©
H.K.H. Kronprinsessen tog første spadestik til ”Marys Australske Have”
Efter rundvisningen skulle Kronprinsessen tage det første spadestik til det nye australske dyreanlæg. Prins Vincent og Prinsesse Josephine deltog også i aktiviteten.
I forbindelse med det officielle spadestik blev der holdt en række taler, og der blev råbt hurra og sunget fødselsdagssang ledet af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor.
Borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt afsluttede sin tale ved at forære Kronprinsessen en gave i anledning af fødselsdagen den 5. februar 2022. Gaven var en donation til en af Kronprinsessens protektioner, og den tildeltes Zoologisk Have København til brug for et projekt til fordel for børn.
Til sidst takkede Kronprinsessen med en tale.
Foto: Frank Rønsholt ©