30. maj 2022 | Galleri
H.K.H. Kronprinsessen lagde grundstenen til "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide"
Del
H.K.H. Kronprinsessen lagde grundstenen til "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide"
H.K.H. Kronprinsessen lagde den 30. maj 2022 grundstenen til Rigshospitalets nye hospital, "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide", som åbner i 2026.
Det nye hospital kommer til at rumme forskning i verdensklasse og højt specialiseret personale, der kan behandle børn, unge og gravide på højeste internationale niveau.
Foto: Jesper Sunesen, ALLER FOTO OG VIDEO ©
H.K.H. Kronprinsessen lagde grundstenen til "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide"
Mary Elizabeths Hospital skal med en tryg og hjemlig atmosfære ikke bare huse patienter, men også patienterne og deres pårørendes liv og behov.
Hospitalet bliver det første af sin slags i verden, og gennem samarbejde med kommuner, praktiserende læger, hospitaler, forskere og andre partnere i Danmark og internationalt, skal hospitalet fremme ny viden om den fremmeste behandling af børn, unge og gravide.
Foto: Nils Holm Christensen ©
H.K.H. Kronprinsessen lagde grundstenen til "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide"
Kronprinsessen nedlagde i forbindelse med arrangementet en grundsten, hvorpå der stod: ”Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary lagde den 30. maj 2022 denne grundsten til Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide”.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsessen lagde grundstenen til "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide"
Som protektor for flere organisationer inden for social- og sundhedsområdet har Hendes Kongelige Højhed gennem længere tid engageret sig i danskernes fysiske såvel som psykiske sundhed, men også internationalt som protektor for WHO Regional Office for Europe. Særligt har sygdomme og lidelser blandt børn haft Kronprinsessens opmærksomhed, hvorfor hospitalets navngivning efter Hendes Kongelige Højhed har en helt særlig betydning for Kronprinsessen.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsessen lagde grundstenen til "Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide"
Hendes Kongelige Højhed holdt i forbindelse med grundstensnedlæggelsen en tale, der efterfølgende blev lagt i en tidskapsel sammen med en række andre artefakter med relation til Rigshospitalet.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix ©