14. januar 2025 | Galleri
H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog i protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
Del
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog i en protektionsrejse med SOS Børnebyerne fra den 9.-14. januar 2025 i Etiopien. SOS Børnebyerne blev etableret i Etiopien i 1974 og fejrede 50-års jubilæum i oktober 2024.
På billedet blev Prinsessen budt velkommen på den danske ambassade i Addis Ababa af SOS Regionalchef Senait Gebregziabher og Danmarks ambassadør i Etiopien.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
På billedet ses Hendes Kongelige Højhed deltage i den traditionelle etiopiske kaffeceremoni.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
På protektionsrejsen fik Prinsessen indledningsvis en introduktion til SOS Børnebyernes lokale arbejde i Etiopien.
SOS Børnebyerne i Etiopien støtter børn og unge, der lever under svære vilkår til at få en tryg opvækst med omsorg, stabilitet og mulighed for at udvikle sig. Udover selve børneby-konceptet, omfatter SOS Børnebyernes engagement i Etiopien også alternative omsorgsformer for børn, der ikke kan bo hos deres forældre, særlige indsatser for unge, forebyggende arbejde og humanitære (nødhjælps-) indsatser.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
På andendagen besøgte Hendes Kongelige Højhed én af de syv SOS Børnebyer i Etiopien. I SOS-børnebyen i Jimma mødte Prinsessen både SOS-mødre og børn og unge i SOS-familier.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
Der er mange forskellige årsager til, at børn flytter ind i børnebyen i Jimma, men fælles for børnene er, at de i deres første leveår er blevet omsorgssvigtet og har været igennem traumatiserende oplevelser. Nogle børn er måske vokset op med forældre, der har et alkoholmisbrug. Andre har set deres mor eller far dø. Nogle har måske været udsat for overgreb, andre har boet alene på gaden.
Derfor er en vigtig del af SOS Børnebyernes omsorgsarbejde i børnebyen at hjælpe børnene med at bearbejde deres traumer og de psykiske konsekvenser.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
Senere på dagen besøgte Hendes Kongelige Højhed et lokalforankret ungehus i Jimma. Her kan de unge blandt andet modtage rådgivning, få adgang til bibliotek og computerfaciliterer.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
En vigtig del af SOS Børnebyernes arbejde er at ruste de børn og unge, der vokser op i børnebyer, til selv at klare sig, når de bliver unge voksne og skal flytte hjemmefra. Det er blandt andet afgørende, at de unge har et netværk og kender til og er en del af samfundet omkring dem.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
I Etiopiens hovedstad Addis Ababa besøgte Prinsessen også SOS-projektet ”Leave no Youth Behind project” & Children in Street Situation, som er målrettet unge mellem 15 og 29 år. Projektet begyndte i 2022 og er finansieret af DANIDA.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©
Protektionsrejse med SOS Børnebyerne i Etiopien
Prinsesse Benedikte har siden 1995 været protektor for SOS Børnebyerne.
Foto: SOS Børnebyerne / Solomon Bahiru ©