16. september 2024 | Galleri
H.M. Dronning Margrethe overrakte Rungstedlundprisen
Del
H.M. Dronning Margrethe overrakte Rungstedlundprisen
H.M. Dronning Margrethe overrakte den 16. september 2024 Rungstedlundprisen.
Rungstedlundprisen er en årlig pris på 50.000 kr., som uddeles til en kulturpersonlighed, der har ydet en særlig indsats inden for områder, der interesserede Karen Blixen.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
H.M. Dronning Margrethe overrakte Rungstedlundprisen
Ved ankomsten til Rungstedlund blev Hendes Majestæt modtaget af bestyrelsesformand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann, som viste Dronningen gennem Karen Blixens tidligere landejendom, hvor Dronning Margrethe fik lejlighed til at hilse på bestyrelsen.
Karen Blixen Museet Rungstedlund er under protektion af Dronning Margrethe og blev grundlagt i 1958 gennem crowdfunding og donationer fra Karen Blixen og hendes søskende. Fondens formål er at bevare og fremme kulturelle formål og beskytte det naturskønne område omkring Rungstedlund som et fuglereservat og åndehul for mennesker.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
H.M. Dronning Margrethe overrakte Rungstedlundprisen
Dronning Margrethe overrakte Rungstedlundprisen 2024 til professor i astrofysik ved Niels Bohr Institut Anja Cetti Andersen som en anerkendelse af professorens formidlingsindsats om astrofysik, naturvidenskab og videnskabens natur og rolle til både børn og voksne.
Siden 2017 har Anja C. Andersen også været professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab ved Niels Bohr Institutet, og Anja C. Andersen har i den forbindelse gjort et samfundsvæsentligt arbejde med at formidle videnskaben uden for forskningsverdenen.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©