22. juni 2024 | Galleri
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Del
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
H.M. Kongen forestod den 22. juni 2024 åbningen af Metrolinje M4 i København mellem Sydhavn og Valby.
Med forlængelsen af metrolinjen M4 med fem nye metrostationer kobles de to bydele tættere sammen med resten af hovedstaden, og passagererne kan fremover rejse direkte mellem Orientkaj i Nordhavn og København Syd i Valby.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Kongen blev modtaget over metrostationen København H ved Københavns Hovedbanegård, hvorfra indvielsesturen startede.
Kongen blev modtaget af formand for Metroselskabet Jørn Neergaard Larsen, transportminister Thomas Danielsen, overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen og borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Kongen ankom til perronen på København H med rulletrapperne og gik til forreste togvogn i spor 2, hvor Hans Majestæt steg ombord og kørte på indvielsestogets første officielle togrejse til København Syd.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Ved ankomsten til København Syd mødte Kongen kunstner Henrik Plenge, der har udsmykket stationen. Kunstneren fortalte blandt andet om Henrik Plenges værk, det astronomiske ur, der hænger på stationen.
I forbindelse med besøget på København Syd holdt transportminister Thomas Danielsen og borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt tale.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Metroselskabet markerede åbningen med en åbningsfest på Mozarts Plads i Københavns Sydhavn.
På Mozarts Plads var der livemusik og en åbningsceremoni. Fra København Syd tog Kongen toget til Mozarts Plads, hvor Hans Majestæt fik lejlighed til at tale med den lokale kunstner, Christian Schmidt-Rasmussen, som har udsmykket Mozart Plads’ station.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Forlængelsen af metrolinjen M4 til Valby og Sydhavn består af fem underjordiske stationer: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads samt København Syd. Med den nye metrolinje kobles M3 Cityringen og M4 Nordhavn sammen med København Syd, som med tiden bliver et af Danmarks største trafikknudepunkter.
Efter åbningen vil det samlede metronet bestå af 44 metrostationer, 43 kilometer spor og 81 tog.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Sammen med transportminister Thomas Danielsen, overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen og borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt klippede Hans Majestæt officielt snoren til metrolinjen M4 og erklærede Københavns nye metrolinje for officielt åben for passagerer.
Foto: Hanne Juul, Aller Foto & Media ©️
H.M. Kongen åbnede metrolinie M4 i København
Københavns metro åbnede i 2002. H.M. Dronning Margrethe og Prins Henrik forestod indvielsen og deltog i indvielsesturen fra Ørestaden til Kongens Nytorv. I 2007 indviede daværende Kronprins Frederik (10.) den tredje etape af den københavnske metro. Etapen var forlængelsen på 4,5 kilometer fra Lergravsparken over Østamager til Lufthavnen.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©