19. marts 2025 | Galleri
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Del
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
H.M. Kongen besøgte den 19. marts 2025 BioInnovation Institute i deres nyrenoverede domicil.
BioInnovation Institute blev oprettet i 2018 og har støttet 121 startups med 922 millioner kroner. Heraf er 20 nye produkter blevet bragt på markedet og syv virksomheder har bragt lægemiddelkandidater i kliniske fase 1 og 2-forsøg.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Ved ankomsten blev Hans Majestæt modtaget af BioInnovation Institutes administrerende direktør Jens Nielsen, bestyrelsesformand Marianne Philip og operativ direktør Pui Ling Lau.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Indledningsvis fik Kongen en introduktion til BioInnovation Institute, som er en erhvervsdrivende non-profit fond, der støtter tidlige startups og translationelle forskningsprojekter med at omsætte deres forskning til innovation til gavn for samfundet.
Ved besøget blev Hans Majestæt vist rundt og hilste på fire forskellige startups.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Her ses Kongen sammen med blandt andre stifter Line Kloster Pedersen fra den bioteknologiske startup Visibuilt, der udvikler et naturligt bindemiddel til asfaltindustrien.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
I dag bliver asfalt produceret med bitumen, der er et biprodukt fra olieraffinering, men Visibuilt har skabt et alternativ. Produktet hedder visiBIT og er et bindemiddel skabt af svampes rodnet, kaldet mycelium, som ved lave temperaturer kan omsætte savsmuld til et stærkt materiale.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Herefter mødte Hans Majestæt startup-virksomheden Alea Quantum Technologies, der producerer verdens hurtigste ’Quantum Random Number Generatorer’. Her fortalte blandt andre stifter Asger Trier Bing om, hvordan teknologien muliggør, at industrier og organisationer, der spiller en nøglerolle i samfundet, kan kryptere deres information og holde den sikker og pålidelig.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Tredje startup, som Kongen besøgte på BioInnovation Institute, var Oasicare. De to stiftere Ditte Marie Fog Ibsen og Julia Sand Skovsted, fortalte om, hvordan de har udviklet en innovativ teknologi, der kan forebygge alvorlige fødselsskader hos kvinder ved at støtte huden og sænke ekspansionshastigheden under fødslen, så færre kvinder vil opleve bristninger.
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©
H.M. Kongen besøgte BioInnovation Institute
Ved sidste besøg mødte Kongen Ousia Pharmas to stiftere Anders Bue Klein og Jonas Odgaard Petersen til en laboratorierundvisning.
Ousia Pharma er en dansk biotek-startup, der arbejder på at udvikle nye peptid-lægemiddelkonjugater til behandling af kognitive lidelser og stofskiftesygdomme. Virksomheden anvender en målrettet tilgang, hvor peptider bruges til at transportere stoffer, der kan påvirke hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig (synaptisk plasticitet).
Foto: Hanne Juul, Aller foto og video ©